Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’269
Danmark. Ikke för den 29 Mars 1867 udkom en dansk låv, som
— med flere indskrænkninger — giver kvinder adgang til æmbeder i
folkeskolen; og denne läv mødte ved sin fræmkomst stærk
modstand både i rigsdagen og blandt folkeskolelærerne. Det var
derfor naturligt, att de danske deltagere i Orebromødet kunde ønske
at nyde godt af de svenskes længre erfaring i denne henseende.
Det var overlærer Kraiberg (fra Århus), som gjorde sig til talsmand
for de danskes ønsker, som også blev opfyldte.
Den svenske skolemand, af hvem man med rette væntede de
værdifuldeste oplysninger,var Stockholms höjtfortjænte
skoleinspektör, Meijerberg; ti ingensteds i værden findes måske forh&ldsvis så
mange kvinder i skolens tjæneste som i Stockholm. Da
overlæg-ningsæmnet imidlertid så hovedkulds var kommet for, ønskede han
nogle öjeblikke til at overtænke, hvad han vilde sige. Forinden
kom således flere til at udtale sig, dels i störste almindelighed og
dels om aldeles særlige forhåld, som hang sammen med denne sag.
Det sidste galdt om O. Eneroth, forfatteren af det prislönnede skrift
om »Folkskolan i Sverige». Han henstillede til mødets nærmere
overvejelse, om det ikke vilde være rigtigt at give kvinden
røst også i skolerådet"). Denne flygtig fræmkastede ny tanke blev
dog ikke genstand for nogen almindeligere granskning på mødet,
og på en måde kunde den også siges at ligge udenfor æmnet.
Det var dog fra den, at »undertecknad» (et udtryk, som man så
tit ser eller hører på svensk) udgik, da jeg fræmhævede, att vårt
hele skolevæsen sikkert vilde blive mer sandt folkeligt, når
kvinden kom med. Ti manden forestiller fortrinsvis kun den ene side
af menneskelivet, altså også af folkelivet: forstandssiden; kvinden
fortrinsvis den anden: følelsessiden. Hidtil har vårt skolevæsen
lidt af en vis halfhed: vi har noget for ensidig udviklet
forstandssiden. Man kan høre en skoledreng bruge »dum» som ett
skæls-ord, sjælden eller aldrig derimod »ond» (sv. elak). Kvinden i
skolen vil sikkert bidrage til, at det bliver en större skam at være ond
end at være dum.
En anden dansk, Tang (fra Kjøbenhavn) gik vel meget vidt i
sin berömmelse af kvindens egenskaber; men, om han end tit flöj
höjcrc, end de fleste kunde følge ham, så gjorde han dog et
vel-görende indtryck på mange ved den varme, hvormed han talte.
’) Dersom jeg havde det gamle franske digt »Chanson de
Roland» (Ilolandskvadet) ved hånden, vilde jeg kunne støtte dette
forslag med et vers, hvis indhold omtrent er, at hvo, som deler
arbejdet, også bor kunne deltage i rådslagningen derom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
