Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’294
minde om et Eksempel ved at spörge, om ikke Kraften
og Livet i Almuens daglige Tale (altså i Folkemunden)
veier op med det, vi kalde det Korekte i vort allerpæneste
dannede Sprog, når vi »tale som en Bog».
Der er en Månd her i Danmark, som, såvidt jeg kan
skjönne, har gavnet Modersmålet meer i vort Århundrede
(og dermed vel Nordens Tunge i det Hele) end nogen
Anden af de Dannede; men da han begyndte at lægge sig
efter Modersmålet i sin Ungdom, sagde han: »man skal ikke
lære Dansk af Böger, men af Bönder»*). Og det må der og
være Noget i. Dog er det sandt, at også hos Almuen er
Modersmålet mange Steder overfyldt af fremmede Ord —
men hvorfra har den fået dem uden fra os? fra de Dannedes
Overforfinelse som også frister Almuen med det samme,
hvormed den frister os; det er med Skinnet, Stadsen og
Glimmeret! Men i det Væsentlige have dog de simplere
Folk beholdt langt mere af Sprogets Renhed, og de have i
dagl ig Tale en sådan Rigdom af farvefriske Kjerne-Ord,
Udtryk, Talevendinger og Ordsprog, at vor daglige Tale
bliver reent mat og fattig i Sammenligning. Her er Poesi i
O O o o
Talen, fordi her er Liv! Hvad kunde al Verdens Pynt både,
hvor »Död» dog ikke kunde skjules?
Det er tidt, at Modersmålet lyder renest og friskest der,
hvor man hværken kan læse eller skrive. Men så har på
den anden Side den Dannede den Fordel, at, når han har
Liv nok til at tilegne sig Folkemunden, kan han med
Bevidsthed udskille det Fremmede, lcan klare sig adskilligt
bedre, holde Reglerne faste og befæste meget ved sin
Læ-sen og Skriven. At kjende Gramatiken har også sine
Fordele. Bonden kan tale, men ikke tale om, hvordan det er
at tale. Det Sidste kan have sin Lys-Side. Jeg siger jo også
blot, at hver har sin — Dannelsen såvel som Ikke-Dannelsen.
Men da nu al Dannelses Formål jo er at være gavnlig, og
den umuligt kan være det, når den ikke nytter meer end
ingen Dannelse, så må man jo finde en bedre. Nogle ville
sige: Feilen ved den gængse Dannelse var den, at man
sædvanligvis kun lærer lidt af Alt og slet Intet tilgavns; ja at
man ikke fåer andet end Skallerne og Bjelderstadsen af
enhver Kundskab; får kun det tommeste, meest overfladiske Skin
*) N. F. S. Grundtvig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
