Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’332
»Frostens Lænker tynger paa hver Higen mod det Høie;»
samt dess manande slutord:
»Forsag dog ei, du bange Sjæl,
Lad ikke Kulden slaae ihjel
Dit Haab, dit Foraarslængsel!»
Kasta vi efter denna flyktiga öfversigt en återblick på
dikktsam-lingen i dess helhet, återfinna vi i densamma alla grunddragen af
skaldens ursprungliga skaplynne: tankens renhet, känslans
inmerlig-hfct, formens harmoniska skönhet och framför allt den trons oclh
kärlekens enhet, som ger hans verk denna inre helgjutenhet oclh
harmoni, hvarförutan den yttre vore af intet värde.
Skulle vi icke destomindre i »Eftersommeren» sakna nåàgot af
det fina poetiska doft, som gaf åt våren och den unga somimaren
dess egendomliga, halft beslöjade behag, så — hvad mer?
»Hjertet drømmer ikke meer, det lever.»
Esseldee.
Axet. Diktsamling med bidrag af Runeberg, Cygnaus, Stenbäck, TTopeUus
m. fl. Utgifven till förmån för nödlidande i Finland. Tredje upplagan.
Hlelsing-fors 1868. — 112 sidor. — 2 rdr sv.
Dette »aks» har fræmspiret på hjærtets ager. Medens natturens
skod ikke har ydet den tarveligste høst, har varme hjærter og sskönne
tanker i ening fræmbragt en gåve i sang, sora ved hjælp aff
lige-stemte, kærlige, medfølende sjæle lader sig omsætte til en {.gåve i
brød, — brød till de nødlidende.
Det er et gyldent aks. Yel har det, ligesom aksene i
naturen, både kærne og strå; men guldkornene er dog i flertall. Og
det er ej alene ovennævnte kændte forfattere, men fuldt så wel de
ukændte, eller dog unævnte, forfattere, hvis bidrag, i bundet eller
ubundet ordlag, har givet bogen værd. To eller tre forfatterrmder
gæmraer sig vist også under mærkerne.
Indhåldet er meget blandet. Henved halvhundred smiåting,
samlede af femten hænder, giver bogen stor afveksling. Nogcet
enkelt stykke er det vanskeligt at fræmhæve, og, når et forsøg Iherpå
göres nedenfor, tör jeg ikke lade skönhedshensynet være det
aafgör-ende: jeg vilde da göre uret imod ti forfattere ved at rose em eller
to. Jeg vil derfor inskrænke mig til (da jeg, som skriver (dette,
er dansk) at pege på T. L:s vakre ord til Willi. Thomseni, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
