Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’371
Fader laae bleg og forbundet i Sengen; ban saae saa
forandret ud, saa underlig fremmed. En Tid laae han uden at
rüre sig, derpaa sukkede ha n tungt og dybt.
»Er det nu slemt igjen, Faer?»
Moder büiede sig over ham.
»Aa, nei, det er ikke Det.»
»Det har jo seet sort ud for os, ogsaa för, har det ikke?»
En miströstig Kysten paa Hovedet var det eneste Svar.
Moder klappede kjærtligt lians Haand:
»Vorherre slipper ikke, naar vi bare selv holde fast.»
»Ja, saadan er nu Du, Moer, Du kan,» löd det forknyt,
men sagtmodigt. »Jeg er dog glad,» sagde han lidt efter,
»at vi har til Huusleien.»
»Og saa de Tredive i Sparekassen.»
»Dine Tredive!»
»Ja, Gud skee Tak for de Penge. Dengang Ane Grethe
var födt, og jeg laae syg og næsten droges med Döden,
tænkte jeg de skulde være til at faae mig i Jorden for, og
saa gjorde Herren mig dog saa rask igjen.»
»Aa, ja, dengang, det var forskrækkeligt, (let var endnu
værre; een Nat især. Du laae, som var der ikke Liv i Dig, og jeg
saae paa den usle Orm i Vuggen og de andre Stakler, og
saa syntes jeg det var bedst, om Vorherre vilde gjemme os
Alle; jeg duede til Ingenting af bar Sorg. Det var to Aar
siden, just nys; jeg har ikke tænkt paa det længe; naar man
har det godt, gaaer man og glemmer.»
Fader trak Veiret lettet, Tanken paa de overstaaede
Lidelser havde noget Tröstende.
»Nii maa Du spise en lille Bid, Jens, aa jo, pröv paa
det, for min Skyld.»
Fader nöd en Mundfuld Flæsk og drak lidt 01.
»Skamme sig, store Pige,» sagde han kjærligt til mig,
»sikken et Ansigt vi sætter op. See paa Moer, hun har
riktignok ett anderledes Mod.»
Næste Dag erklærede Lægen, at Tilstanden var over
Forventning; en Smule Taalmodighed, saa kunde Fader
komme op.
Moder blev længe borte, efter at have fulgt Doctoren ud.
Tilsidst opsögte jeg hende i Kjökkenet; hun stod ved
Skorstenen og græd bitterligt.
»Aa, Moer, hvad sagde han? Saa er det dog værre.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
