Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’373
Der blev en lille Pause; Fader bröd den: »Vel er det
et godt Tilbud, men for den arme Moder er det to Sorger,
istedet for een.»
»Marie er en brav Kone, jeg liar jo kjendt hende fra hun
ikke var större end den Mindste der; hun vil saamænd ikke
staae sit Barns Lykke iveien.»
»Aa Gud nei, men det kom saadan bag paa mig.»
»Vist gjorde det, men I vil snart besinde Jer. Hvad er
det egentlig, om en tre, fire Aar skulde Pigebarnet jo dog
ud for at tjene. Hun har et godt Hoved, den Smaa, og
eiden netteste og flinkeste af alle mine Piger; jeg har tidt tænkt,
og ogsaa sagt, at hun passede til at komme höiere, og her
vil ikke blive sparet paa hende, det er sikkert nok.»
»Det er jo gode Folk?» spurgte Moder forknyt.
»Om det er! Rigtig hæderlige, agtbare, auseete Folk.»
»Det har jeg ogsaa altid hort. Ak Gud, hvor jeg dog
har havt ondt af den unge Frue, naar jeg mödte hende i
den prægtige Vogn, med den sorte Kjole og det stakkels
forgrædte Ansigt. Hver Formiddag kjörte hun til Kirkegaarden
og altid havde hun Blomster paa Skjödet til Graven. Naar
jeg saae paa mine velsignede Bürn, tænkte jeg, at hun i al
sin Herlighed var fattig mod mig, og saa vil Vorherre vel
nu, at jeg skal dele med hende. Aa, Sidsel dog, der er jo
Ingen, som vil tvinge Dig!»
»Tvinge, bevares nei, kom hen til mig og lad os tales
ved; vi ere jo gamle Venner, vi To.»
Ilan trak mig ud i Kjökkenet og begyndte saa sine
O-vertalelser. Den gamle Månd kjendte Barnehjertet nöie og
fandt med sikker Haand de Strenge, der gåve mest
Gjenklang. O, hvor han trængte haardt ind, nu skulde det
kjendes, om min Kjærlighed til Moder var ægte, om jeg kunde
offre Noget for hendes Skyld. Fremtiden viste han i
straalende Perspectiv; engang skulde jeg vende tilbage riig og
lykkelig, og blive en Velgjörerinde for min Familie.
»Vidste jeg ikke nok, at hun var et godt Barn, der lod
sig tale tilrette. —- Hör nu blot Et, Jens Eriksen: naar Fru
Svane forpligter sig til at beholde Sidsel, maa I jo ogsaa
forpligte Jer til ikke at forlange hende tilbage, ikke sandt,
det er en Selvfölge.» Ilan standsede et Øieblik, pudsede
sin Næse, og begyndte saa igjen med lidt Anstrengelse: »Det
er, som jeg sagde för, en rigtig hæderlig, velstaaende Fa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
