Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’374
milie, og da Fruen hörte om Jer Ulykke, gav hun mig 100
Daler til Jer.»
Fader rettede sig op i Sengen og saae stivt paa
Skolelæreren med sit ene Øie.
»Hörer det om Pengene, og det, at vi ikke tör forlange
hende tilbage, sammen? Naa, I svarer ikke,» han slog haardt
mod Sengekanten med den knyttede Haand, »fy, skam Jer,
Skolemester, at ville gaae et saadant Ærinde og lokke en fattig
Månd til at sælge sit Barn!»
»Sælge, Gud frie og bevare os, hvem taler om at sælge ?
Men jeg vil ikke gaae irette med Jer; Sygdom og Smerter
kunne nok gjöre en Månd bitter og ophidset; her er jo kun
Tale om at afstaae.»
»Det er bedst at kalde enhver Ting ved sit rette Navn;
ikke en Skilling vil jeg have af de Syndepenge. Jeg
overlader dem mit Barn for hendes egen Skyld, men er hun
ikke fornöiet, maa hun komme tilbage, hvad Dag det skal
være, og vi ville dele vor sidste Skorpe med hende.»
»Naa, naa, som I vil, skjöndt det er uklogt; Meningen
var god. Saa er det altsaa afgjort.»
»I Guds Navn, ja;» Moder lagde sin Haand paa mit Hoved;
derpaa spurgte hun sagte: »Naar mon jeg saa kan faae Fruen
itale? Der er jo nu grumme Meget at sige hende.»
»Det kan ikke lade sig gjöre, bedste Yen, Herskabet
reiser allerede iaften til Kjöbst.aden. Fruen sagde, at hun
vilde holde udenfor Skolen og faae Beskeed. Helst havde
hun taget Barnet med, men det meente jeg nok kunde ikke
nytte, og saa tillod hun, at Sidsel maatte fölge efter med
Töiet imorgentidlig.»
»Saa snart?»
»Jo för det bliver overstaaet, jo bedre, naar det dog skal
ßkee,» meente Fader.
»Naa saa Farvel, og tag ikke det som en Ulykke, der i
sig selv er en stor Lykke, Mange vilde takke for paa deres
Kriæe.»
Skolemester gik halv fornærmet ud.
»Der er Noget i det,» Faders Tone var mere oprömt,
»og vi ville ikke gjöre hverandre Afskeden for tung, vel?
Det er jo rigtignok noget Snak, han siger, at vi ogsaa
mistede hende, naar hun kom ud at tjene, for det gjorde vi
da ikke paa den Maade; saa bleve Fader og Moder dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
