Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’379
taus og stille og lod mig pynte som en Dukke, inen
indvendig gjærede og kogte det; jeg var paa engang raadvild,
forvirret og harmfuld.
Fru Svane saae bevæget og forgrædt ud, da jeg kom
ind.
Saa havde hun dog maaskee læst Moders Brev; nei, det
var faldet ned fra Bordet og laae uaabnet og uændset paa
en Stol.
»Min lille Pige, min egen lille Pige,» hun tog mig i
sine Arme og kyssede mig inderligt, »nu er jeg Din Moder,
og Du er min Datter, vi ville Begge glemme Fortiden og
være Alt for hinanden.»
Jeg svarede ikke, men inde i Sjælen löd det höit og
lydeligt: Aldrig glemme Fortiden, Ingen kan være for mig,
hvad Moder er.
»Kom herind, Barn, her er lidt Chocolade og Hvedebröd
til Dig; Du maa nu være ene et Øieblik.» Hun förte mig
ind i et lille Cabinet, nikkede mildt og gik.
Idet Dören til det andet Værelse blev aabnet, saae jeg
Generalkrigscommisairen og en anden Hex-re ved et
opdækket Frokostbord. Den Fremmede var en lille, mörk, mager
Månd med skarpe, speidende Øine, en fuldkommen
Modsætning til den svære, graahaarede, indolente
Generalkrigs-commisair. Fra Cabinettet, hvor jeg sad, förte en
aaben-staaende Dör ind til et langt smalt Værelse, der igjen,
ved en Döraabning med Portierer for, var forbundet med
Spisestuen; jeg kunde höre hvert Ord, der blev talt.
»Hvad kostede Dit nye Legetöi saa, Caroline?»
»Hvor kan Du tale saa letsindigt om Noget, der ligger
mig i den Grad paa Hjerte.»
»Om Forladelse, min Bedste, jeg spurgte jo kun i al
Beskedenhed.
»Det er netop Ulykken,» löd nu en klar spids Stemme,
»efter hvad Cousine har fortalt mig, vilde Familien Intet
modtage, en Uegennyttighed, der pleier at falde lidt dyr i
Tiden, ha, ha, ha. Pigebarnet er idethele for stort, finder
jeg, hun seer mig ud til at være en ti, elleve Aar, og det er
altfor gammel.»
»Ilun var ogsaa for stor,» svarede min Pleiemoder,
»dersom vi ikke reiste, men nu, da ethvert personligt Samqveni
med Hjemmet ophorer, haaber jeg det kan gaae. Jeg vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
