Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’378
Svanes pyntelige Kammerjomfru kom strax lübende ud til
Vognen.
»Naa, der er den lille Pige! lad mig hjælpe Dig ned.»
Hun trak Shawlet saa tæt om mig, at det skjulte min
Person fra Hoved til Fod; det var næsten ikke muligt at gaae,
saa fast. holdt hun.
»Denne Vei. et Par Skridt, saa ere vi der.» Hun
aabnede en Dör og skjöd mig ind; det stramme Tag lösnedes
pludselig.
Det var et stort smukt Soveværelse; den unge Frue stod
foran Speilet og ordnede sin Drägt.
»Gud skee Lov, er Barnet der!» hun vendte sig og saae
kjærligt paa mig. »Bleg og forkommet af den kolde Tour,
lille Stakkel. Alting er jo iorden, Kruse? et varmt Bad vil
gjöre hende rigtig godt, skynd Dem blot med hende, jeg
hjælper mig selv. — Men hvad har Du der for en Pakke?»
»Aa, det er bare lidt Töi, Moder meente.»
»Töi! hvor naragtigt, hvor överflödigt; det kan Du ikke
bruge lier, Barn.» Den smukke Mund fortrak sig til en
Griinace; mit lille Udstyr var hende formelig
modbydeligt.
Dersom hun dog blot vilde see det efter, hvor
ordentligt og pænt hvert Stykke var. Mit Hjerte begyndte at
svulme, og det var med usikker Stemme jeg sagde:
»Og saa er her et Brev, fordi Moder ikke kunde faae
Fruen i tale, men De maa bære over, sagde hun.»
»Godt,» bun rakte sin fine hvide Haand ud efter Brevet,
men betænkte sig. »Læg det paa Bordet, lille Ven, siden
skal jeg læse det.»
Igjen det samme Udtryk, kun forhöiet. O, hvor turde
hun see saaledes paa Moders Brev? Det var jo nok lidt
guult, og Blækket var löbet igjennem et Par Steder, hvor
Taarerne vare faldne, men alligevel! Jeg kunde ikke taale
denne Mine, som 0111 hun frygtede al Berörelse; det var slemt
nok med Töiet, men dette var værre!
Medens Kruse hjalp mig, skildrede hun, med
levende Farver, hvor lykkelig jog var; Alt, hvad jeg pegede
paa, kunde jeg faae; der var ikke det, som var for godt til
mig nu. Og saa kastede hun mit eget Töi, ja selv Kysen
med de röde Baand, ganske foragteligt hen i en Krog og
iförte mig lutter nye prægtige Klæder. Jeg stod ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
