Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
dammen har han funnit. Men engeln, som skulle lösa dess
bundna helsokraft, och den starke hjelparen, på hvilken den
bort-tagne väntar — dem känner han ej.
Har den danske prestmannen lyckats bättre i sitt
bemödande? Det är hvad vi nästa gång skola försöka att pröfva.
Esseide.
5. Sidsel*),
Först da jeg var sexten Aar blev jeg confirmeret. Den
gamle Præst, der forberedte mig, talte saa simpelt og varmt,
rigtig inderligt; det gik lige til Sjælen. Hvad han sagde var
Alt saa kjendt, og dog havde det ligesom været borte for mig;
o, jeg var vist bleven meget slet i de sidste Aar; det var jo
ikke længere en Lyst og Glæde at tænke paa Yor Herre, Noget
inde i mig stred imod og frygtede ham.
Hvor jeg havde Trang til at betroe mig til den venlige
gamle Månd og bede ham om Raad og Bistand. Jeg
besluttede tidt at gjöre Alvor af det, men manglede Mod; dog det
maatte og skulde skee. Saa ventede jeg da en Dag til den
Sidste var gaaet, og bankede saa frygtsomt paa Helligdommen.
Præsten sad, med böiet Hoved, i sin Lænestol, fordybet i
Læsningen af et Brev; der var et tankefuldt, bekymret Udtryk
i hans Ansigt; Furerne paa Panden vare dybere end sædvanligt.
»Hvem der? ah, det er Dem, De forstyrrer slet ikke, tag
blot Plads. — Jeg har længe ahnet, at De havde Noget paa
Hjerte; jeg har kunnet læse Dem det ud af Oinene. Gid jeg
nu maa kunne tröste eller raade Dem. Hvad er det, Barn, tal
frit ud.»
Jeg begyndte usikkert og stammende, men blev snart varm,
og saa kain Ordene af sig selv. Det var saadan en Lettelse
endelig engang at faae rigtig udtalt. Var det ikke en
frygtelig, frygtelig Uret, at beholde mine Breve, hvordan skulde jeg
raade Bod herpaa, hvad skulde jeg gjöre?
Den gamle Månd saae alvorligt og sorgmodigt paa mig.
»De er meget bitter», sagde han, »og er De ikke ogsaa
meget utaknemmelig. Den Pleiemoder, der viser Dem saa stor
*) Fortsättning ock slut från 10:de årgangen 6:te häftet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
