Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
Ömhed i alle andre Forhold, har vistnok sine Grunde. — De
var et Barn, da De forlod Hjemmet, og kan ikke dömme klart.»
»Det er netop det Skrækkelige,» afbröd jeg ham
lidenskabeligt, »der kastes ligesom en Skygge paa Moder, som om
Berö-relsen med Hjemmet kunde fordærve mig. Og saa staaer hun
dog saa höit over mig Stakkel og alle dem, der foragte hende.
— De tænker maaskee, at det taler mod Moder, at jeg er saa
hidsig nu, og saa lidt skaansom, men De maa huske, hvor lille
jeg var, da jeg forlod hende; hun vilde have luget alt det
Ukrudt bort, der nu har faaet Lov til at voxe og trives.» Jeg
brast i en ustandselig Graad.
»Tys, tys,» han lagde sin Haand kjærligt paa mit Hoved,
»det være langt fra mig at ville sætte en Moder ned i hendes
Barns Oine, mindst, hvor jeg slet ikke kjender Forholdene.
Baandet mellem Forældre og Born er stærkt, og kan ikke
saadan sönderrives; at forsöge derpaa er visselig et Feilgreb, om
det end er skeet i den bedste Mening. Det er kun denne, De
ikke tör miskjende lios Deres Pleiemoder. — Onsker De, at jeg
skal tale til hende om Sagen?»
»Det havde jeg ikke tænkt, jeg meente — jeg troede, at
Pastoren maaskee vilde tillade, at Moder sendte et Brev
gjennem Dem.»
»Först bör vi dog tale med Deres Pleiemoder.»
»Maaskee er det ogsaa bedst, naar De vil være saa
inderlig god. Moders sidste Formaning til mig var: »vær sanddru
og oprigtig, fordölg Intet, glem aldrig Vor Herre.» — Men nu
vil min Pleiemoder fremstille Sagen for Dem, som den staaer for
hende, og der vil igjen kastes Skygge paa Hjemmet, det veed
jeg. Gid De vilde spörge hende rigtig ud, Herr Pastor, hun
har ikke det Mindste at holde sig til, med Undtagelse af vor
Fattigdom. — Min Pleiemoder giver Meget bort, og er ikke
uden Hjerte for de Fattige, men hendes Medlidenhed er
blandet med en uovervindelig Mistro og Ringeagt; hörer hun noget
Slet om en Enkelt, undskylder hun det strax: »hvor kunde man
vente Andet af saadanne Folk». Mit Blod koger, blot jeg
tænker paa hendes Mine, og saa denne Mine i Forbindelse med
Moder!»
»De kan være ganske rolig, mine kjære unge Pige,» svarede
han mildt, »jeg skal ikke lade mig paavirke. Den Moder, der
giver sit Barn saadanne Raad og Lærdomme, fortjener at agtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
