Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
være vred. Hvad mig angaaer, var jeg forunderlig rolig, ligesom
styrket.
»Hvorfor bad Du os ikke om Tilladelse? naa, saa svar
dog!»
»Hvorfor fik jeg ikke min Broder at see, da han vilde
be-söge mig i Kjöbenhavn? den samme Grund havde vistnok gjort
sig gjældende her.»
»Jeg troer, Guds Död, at Pigen har mistet sin Forstand,
vil Du trodse mig?»
»O, nei, ikke trodse, jeg handlede, som Naturens Stemme
böd. Den lader sig ikke saadan qvæle; jo mere den
undertrykkes, desto höiere raaber den indvendig.»
Det lettede mig at tale aabent og uforbeholdent og lade
Dem ahne, hvad der boede i mig og engang maatte komme til
Udbrud.
Min Pleiefader var kold og uvenlig i flere Dage; det
ærgrede ham ogsaa, at Capitainen tog Sagen saa alvorligt og holdt
sig fra os.
Da vi kom hjem til den gamle Bolig paa Strandveien, og
det gamle Liv begyndte, faldt Modlösheden trykkende over mig;
hvor var der dog en Udvei?
Sidst i September fik min Pleiemoder Besög af en ældre
Halvsöster, der var gift med en Herremand i Jylland. Det var
en temmelig lille, noget fyldig Kone med klare, forstandige Oine
og en hjertelig Stemme; der var en vis Djærvhed, som dog
aldrig blev uqvindelig, i hendes Yæsen.
Tante Julie havde neppe været en Time imellem os, för
hun vidste, at Forholdet ikke var det önskeligste. Hver Gang
hendes Blik hvilede paa mig, havde det noget Iagttagende, jeg
vil næsten kalde det Undersögende, Nysgjerrigt passer ikke.
En Aften sadde vi alene i Havestuen; jag havde, efter
Faders Opfordring, viist hende alle mine Smykker og
Kostbarheder og pakkede dem nu ned igjen.
»Hvem der dog kunde blive klog paa Dig, Cecilie», sagde
hun pludseligt; »saadanne Herligheder pleie unge Piger dog at
betragte med lidt Fornöielse, men Du seer formelig paa dem
med Mishag. — Der er et Udtryk i dette lille Barneansigt, jeg
ikke forstaaer, Noget, der ikke er rigtig ungt og sundt. Naar
vi sidde samlede i Dagligstuen om det runde Bord, forekommer
det mig altid, som sad Du ganske ene for Dig selv, med Tan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
