Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
nen talte höit og lydeligt med Blikket fæstet paa mine
Pleie-forældre. Nu aabnede han Dören, og Erik traadte ind.
Han blev staaende tæt ved Indgangen med opreist Hoved;
saaret Stolthed blussede paa hans Kind.
»Erik, kjære, kjære Erik!»
Han saae halv overrasket, halv forlegen ud, da jeg greb
begge hans Hænder — de vare saa store, saa brune og haarde
— og förte ham hen til et Vindue.
»See dog paa mig, Erik, nei rigtigt! — Kan Du slet ikke
kjende mig igjen? jeg kjendte Dig strax. — Vi holdt dog saa
meget af hinanden för; har Du reent glemt Din lille Söster?»
»Du er saa forandret, Sidsel, jeg kan ikke forstaae, at det
virkelig er Dig.» Han dreiede sin Hat, som længtes han efter
at gaae.
»Fortæl mig lidt om Moder; Du har jo været hjemme,
hvordan har hun det?»
»Nu gaaer det bedre; Faders Död var jo et svært Knæk,
og jeg troede aldrig hun skulde forvinde det, men sidst var det
dog vor gamle Moer igjen.»
Min Pleiefader, der havde siddet maallös, nærmede sig i
idetsamme, blodröd af Harme.
»Kan det nu ikke være nok,» spurgte han skarpt.
»Jeg kom ikke ukaldet!» Erik rev sin Haand fra mig, hans
Oie lynede.
»De kom paa mit Ord, min Dreng,» den gamle Capitain
saae ogsaa ophidset ud, »og Den, der fornærmer Dem, fornærmer
mig. Enhver Söster kan være stolt af saadan en Broder,
skulde jeg mene. — De gjör Flaget Ære, min Gut», han slog
ham haardt paa Skuldren, »og en större Roes kjender jeg ikke.
Ja, gaa kun, en brav Karl venter ikke, til man kaster ham
nedad Trappen.»
»Men, Erik, siig mig dog Farvel!»
Han vendte sig, saae et Oieblik paa mig, og sagde saa
pludselig med al sin gamle Hjertelighed:
»Farvel, Sidsel, og Gud velsigne Dig for Din trofaste
Kjærlighed.»
Dören var neppe lukket, för min Pleiefader bröd ud: »Hvad
er Dette? hvad skal det betyde? hvor turde Du vove?»
Min Pleiemoder var bleg og forfærdet; hun frygtede den
Vrede, der svævede over mit Hoved, altfor meget, til selv at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
