Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
Brönden. Der var gaaet sex Aar, siden jeg stod her sidst og
saae Lyset skinne ud til mig, sex lange, lange Aar.
Men hvad var det for en munter Sang, og hvad var det
for en Klapren af smaa Træskoe, halv Gang, halv Dands? en
lille Pige med Tavle og Skolepose kom springende hen imod mig,
»Moder er ikke hjemme, men hun kommer vist strax,
maa-skee De vil gaae ind.» Hun aabnede Dören, som om jeg var
ventet. Saa stod jeg da igjen i den lille låve Stue; der lagde
sig som en Taage for mine Oine.
»Vil De ikke sidde ned?» Det paa eengang undseelige og
frimodige Barneansigt vendte sig op imod mig.
»Jeg er rigtignok bange Moder ikke kan, for Præstens
Frue og Lærerinden, og Fruen og alle Fröknerne paa Elieborg
ville have Hvergarnskjoler; Rokken staaer saamænd aldrig. —
Moder er nu omme paa Gaarden efter Uld, men kommer vist
strax.»
»Hvor gammel er Du?» Jeg trak hende nærmere og kyssede
hende.
»Otte Aar.»
»Ere I flere Södskende?»
»Aa ja, jeg har en stor Broder, der er Styrmand; vi fik
ham ifjor, her er han». Hun hentede med kjendelig Stolthed
et Billede af Erik, der hængte over Dragkisten midt imellem de
gamle Skilderier, jeg saa tidt havde stirret paa i Barndommen:
Ruth med sin böiede Ryg, og Hamborg, omspændt af de
rædsomme Flammer^ hvorfra forskrækkede Israeliter styrtede ud.
»Har Du ingen Söstre?»
»Jo een.»
»Er hun hjemme?»
»Nei.» Ane Grethe saae tilbageholdende ud; hun havde
ingen Lyst til at give yderligere Forklaring. — Der stod Rokken
med sit Sidehjul, sit store Hoved og sin lille Yædeskaal; der
laae Karterne, og der hang Uhret; alt det kjendte jeg; det lille
rödmalede Hjörneskab var derimod nyt, ligesom to af Stolene.
Sengene havde ogsaa faaet et andet Omhæng; det Hele saae
mere velhavende, næsten lidt pynteligt ud.
»Der er Moder, jeg kan höre Bören.»
Ja, der kom hun, o Gud, nok saa tröstig trillende Bören
med en uhyre Uldsæk paa foran sig.
»Moer, her er en Dame, der vil tale med Dig», meldte Ane
Grethe.
Tidskrift för hemmet. 11 :e årg. l:a häft. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
