Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
»Her er Faders Grav; — Gud glæde hans Sjæl i
Himmerig! — Vi har faaet en Bænk under Hængeasken; naar Træet
först voxer rigtigt til, vil her blive deiligt. Blomsterne have
allerede lidt af Rimen, seer jeg; men i Sommer kan Du troe, vi
havde det pænt. — Kom nu herhen, Sidsel, her ligger den lille
Julie. Den Grav passer jeg altid; Noget vilde jeg dog ogsaa
gjöre for Alt, hvad der blev gjort for Dig. — Aa, Sidsel, nu
kommer den Graad igjen!»
»Det er ikke af Sorg jeg græder, Moder, nei, af inderlig,
usigelig Glæde. Jeg ærer, elsker og velsigner Dig for Alt, ogsaa
for Dette. — Mit Blik er nu vendt indad, og jeg seer kun een
Skyldig: mig selv, men jeg föler tillige, at der ingen Ende er
paa Vor Herres Naade.»
Saa gik vi da hjem i Halvmörket; Granerne susede over
vore Hoveder; vi gik ganske tause, men Moder holdt min Haand
i sin.
Alt det Bittre og Haarde, der saa længe havde ligget paa
Bunden af Hjertet og tynget det ned, var pludselig smeltet; jeg
var som frigjort, som nyfödt. O, hvor jeg aandede let og fuldt,
og hvor der var en Fred.
Og jeg tænkte paa inin Pleiemoder og de tusinde Beviser
paa Omhed, hun havde givet mig. Hvor hendes Liv dog
egentlig var eensomt og sorgeligt; hvor lidt blev hun forstaaet. Det
var, som hendes Skikkelse reiste sig og saae paa mig med de
underlig bedende Oine, jeg kjendte saa godt, men som jeg pleiede
at afvise med kolde Blikke. I Fremtiden skulde det blive
anderledes! selv her, ved Moders Side, længtes jeg efter hende.
Aftenstjernen stod over det lille Huus, da vi kom til
Leddet; Lyset fra de smaa Yinduer faldt venligt henad Yeien; inde
i Kjökkenet surrede Kjedlen over en lystig Ild. Ane Grethe
havde dækket Bordet; der var baade Smör og Fedt, et stort
friskt Rugbrod og en Skaal Syltemælk.
»Vi have det saa godt,» sagde Moder, »som man kun vil
önske; Yor Herre har. rigtig lagt sin Velsignelse i mit Spind,
og saa veed Erik jo ikke, hvad han vil gjöre for Moder. —
Den förste Tid vi ikke havde Fader til at sörge for os, saae
det jo sort ud, og mangen Gang vidste jeg ikke, hvor Brödet
skulde komme fra til næste Dag, men det kom dog, vi gik
mætte iseng hver Aften; der var En, som saae ned til Enken
og de Faderlöse.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
