- Project Runeberg -  Tidskrift för hemmet, tillegnad den svenska Qvinnan/Nordens qvinnor / Elfte årgången. 1869 /
55

(1859-1885)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

55

»Ikke Tante Julie, en Anden har gjort det.»

Jeg satte mig ved hendes Side, tog hendes Haand i min og
aflagde en fuldstændig Bekjendelse. Först skiftede hun Farve
og vilde trække Haanden bort, men jeg holdt godt fast og
kyssede den, til den laae rolig i min igjen. Da jeg fortalte om
den lille Grav, brast hun i Graad og reiste sig.

»Det er gloende Kul paa mit Hoved, o Gud. — Nu maaler
Du min Haardhed og Föleslöshed med hendes Kjærlighed, jeg
veed det, Cecilie! — De bade mig Alle saa indstændigt være
bestemt, og jeg troede jo ogsaa, i min egenkjærlige Lyst til at
have Dig for mig selv, at det var bedst og klogest. Alligevel
have disse Breve voldt mig mange Bekymringer; tilintetgjöre
dem vilde jeg ikke; de ligge alle i min Secretair. — Jeg skal
hente dem.»

Hun kom med en heel lille Pakke, der var elleve.

»O, læs dem,» bad jeg.

»Er det værd, der kunde dog maaskee staae Noget.»

»Nei, det gjör der ikke; Du maa læse dem, Moder, det er
en Æresopreisning.»

Saa bröd hun da Seglene og læste dem, eet efter eet.

»O, Cecilie, jeg er saa overvældet, saa ydmyget; bestandig
træffer jeg mit eget Navn i Forbindelse med kjærlige
Formaninger til Dig. — Havde Du læst disse Breve, var Forholdet
mellem os blevet bedre, det er umuligt andet. Saa har jeg da
selv, i min forblindede Stolthed, stænget Trösten ude. Ethvert
af disse simple, eenfoldige Ord taler Din Moders Sag med
uimodstaaelig Kraft.»

Hun tog Brevene og lagde dem sammen, saa vaerligt, saa
ærbödigt; det sidste trykkede hun til sine Læber.

»Min hele Sjæl er saa gjennemtrængt af hvad her staaer,»
sagde hun, »læs, Cecilie.»

Og jeg læste: »Herren er god, og hans Miskundhed varer
evindelig.» Jm

Forf. til »En ung Piges Historie».

6. Hvad liknar du, min sång?

På mossans bädd jag låg
En stilla qväll och såg
Hur dagens ljus försvann
Och solens glöd förbrann;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:19:35 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tfh/1869/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free