Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
skabelig dannelse, som de lærdeste endnu beundre» (»Skolen for
livet» s. 63). Ti det må vi aldrig glemme, at
»Modersmål er vårt hjærtespråg,
kun løs er al fræmmed tale.
Det alene i mund og bog
kan vække et folk af dvale».
Og det alene kan vække et barn til sand månd eller til sand
kvinde: det vilde være let at vise, at alle våre mænd og
kvinder, konger eller krigere, statsmænd eller vismænd,
videnskabsmænd eller digtere, — alle våre historiske personer, af hvem
vi er stolte, næsten uden undtagelse, har ælsket sit modersmål.
Er det ikke også naturligt? Igennem modersmålet har de lært
at kænde og ælske sit eget folk, derved har de fået lyst og
kraft og iver til at virke for det, kæmpe for det, öfre det sine
bædste kræfter, ja, endog sit liv. Det er derfor også naturligt^
at det netop var Rask> vår störste språggransker, som sagde:
»Sit fædreland skylder man alt, hvad man kan udrette.» — Man
taler om, at en kærlighed eller anden følelse er »indsuget med
modermælken», og nogle påstår, at et barn, som har haft amme,
tit kan ælske sin egen moder mindre. Er det ikke ligeså med
språgene, modersmålet og de fræmmede? Og kunde man ikke
tit sige, at kærligheden til fædrelandet er indsuget med
modersmålet?
Når vi har givet vårt eget folks språg navn af
modersmålet, da er det sket for at udmærke det fræmfor alle andre
språg som det, vi skal ælske mest, på samme måde, som barnet
ælsker sin moder højst af alle mennesker. Moderens indflydelse
på barnet i dettes første alder er tit umådelig stor; det er
grunden til hendes store ansvar. Vil hun tidlig indpode barnet
den sande kærlighed til fædrelandet, da er folkets språg i dettes
reneste og smagfuldeste klædebon det frø, hvoraf hin kærlighed
af sig selv kan opvåkse og modnes i årenes løb. Språget
afspejler folkets livsførelse; men vi ved jo, hvorledes spejlbilledet
afhænger af spejlet. Således også med språget: et skødesløst
eller urent språg giver kun et vrængebilled af folket. Dog —
det må indrømmes — kan jo selve folket, til visse tider eller i
en eller anden henseende, være et vrængebilled af, hvad det
borde være. Skal moderen da også lære sit barn språget, ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
