Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
som det er, men som det borde være? — Dette kildne spørsmål
drister jeg mig ikke til at løse; jeg må overlade enhvær
forstandig moder heri at handle efter bædste indre overtydning og
selv at skønne, hvor vidt hun tør gå. Heri vil kærlighed til sit
barn på den ene side og til fædrelandet og modersmålet på den
anden være hendes sikreste ledestjærner.
Hvad derimod ingenlunde er noget spørsmål, det er, at det
— fræmfor meget andet — er vigtigt for moderen at hænde
modersmålet, ikke alene som det tales eller skrives af »folk,
som de er flest», men således som det bör tales og skrives.
(Når vil det store, men retfærdige, krav, som ligger heri, dog
ske fyldest i våre kvindelige skoler?!) Det er imidlertid ikke
nok at hænde, at vide, hvorledes det bør være, — nej, hun må
selv kunne göre, hvad hun vil lære barnet.
Når en kvinde virkelig vil være barnets trofaste lærerinde
i modersmålet, da er der heller ingen tvivl om, at hun fra
naturens hånd er udrustet med større gaver, end den ømmeste
fader endog med lang og utrættelig flid vilde kunne give sig
selv. Kvindens finere taleredskaber gør hende særlig skikket til at
danne lyden; og udtalen er jo det første, som læres. Dernæst
har kvinden sædvanlig mere smag og skønhedssans, hvad der
er så vigtigt ved valget af ordene. Endelig er det muligt, at
hun i sin kærlighed og moderomhu vil have lettere ved at vænne
sig af med et fræmmed ord eller en styg talemåde, som barnet
ikke bør høre; ti höre og lære er tit det samme i denne første
undervisning.
Det følger jo imidlertid af sig selv, at slig færdighed i
modersmålet (i en ny og højere mening) ikke fås for så godt køb,
at det er tidsnok at tænke derpå som på så mange andre ting
i fræmtiden, hvorom man siger: »den tid den sorg!» Nej, alene
til en rigtig og smuk udtale kræves mange års vedhåldende
øvelse, og endda når man aldrig fuldkommenheden. Der vilde
rimeligvis hengå endog flere hundredår, inden vi her i Norden
lærte at udtale vårt modersmål så godt, som franskmændene
udtaler sit. I flere hundredår har jo næmlig franskmændene
øvet sig i rigtig og smagfuldt at udtale sit, medens vi har øvet
os i — deres, og i flere andre fræmmede, men derimod ikhe i
vårt eget, hvilket vi har sat en falsk ære i at tilsidesætte.
Kunde vi endda, til at børje med, nå så vidt, at enhvær »dannet»
vidste, hvilke medlydstegn i et" ord bør eller ikke bør høres i
udtalen. Dette er næmlig et af de vigtigste hensyn til talens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
