Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
han i Fru Gyllembourgs arbejder finde den største ynde, finhed
og harmoni». Nyere både danske, norske og svenske
forfatterinder skal jeg afhålde mig fra at nævne. De må være
læserinderne kændte fra dette tidskrift eller igennem det.
Man indvende nu ikke, at de vigtigste ovennævnte skønånder
er tilgængelige i oversættelse! Ti, hvad er oversættelse imod selve
grundskriftet! Og netop om de vigtigste, de største og
ejendom-ligste gælder det, at de ikke lader sig oversætte.
»Uoversætteligheden er tegn på den nationale originalitet», sagde J. L. Heiberg*).
Det er måske netop grunden til at vi nordbor så sjælden har forstået
at skatte hinandens store forfattere: vi har læst dem i dålige
oversættelser. Hvor unaturlig er desuden ikke oversættelse fra en
språggren til en anden, som ligger den kun altfor nær i dette tilfælde!
Men vi har vist alt nok til at kunne svare på det ovenfor
opkastede spørsmål:
Det lønner sig i sandhed at kænde frændemålet, svensk eller
dansk-norsk bogmål, ej alene for dets egen skyld, men for den
rige tankeværdens, som det giver adgang til.
Kunde det kun lykkes at få alle Nordens kvinder til at sætte
modersmålet — ej alene dansk-norsk eller svensk, men også svensk
eller dansk-norsk — højere i sit hjærte end alle de fræmmede
språg! Da vilde børnene også følge dem, følge mødrene deri,—
efterslægten vilde føie varmere for modersmål og fædreland, — de
kommende slægtfølger skulde velsigne hine mødre, og forfædrenes
kraftige ånd skulde atter vække Nordens sønner til stordåd, —
ej som i gamle dage til ødelæggelse, nej, til velsignelse for den
øvrige menneskehed.
Da vilde vi først i sandhed kunne synge hint dejlige kvad
af gamle Grundtvig, hvori det heder:
»Modersmål er det rosenbånd,
som store og små omslynger;
i det lever kun fædres ånd,
og deri kun hjærtet gynger,
sødt i lyst og sødt i nød,
sødt i liv og sødt i død,
sødt i eftermælet!»
Fredrik Bajer.
*) Om Bellman.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
