Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
hen uden mærkelige tildragelser, og den förste betydningsfulde
begivenhed i hendes liv blev derfor hendes faders död.
Dobbelt tungt ramte denne hende, fordi sorgen aldrig før havde
bragt forstyrrelse ind i hendes jævne, rolige leven. Men med
den hengivenhed i skæbnens tilskikkelser, der altid er
betegnende for et ægte gudhengivent sind, forstod hun dog snart at
mildne smerten og bringe sig selv trøst. I ethvert tilfælde se
vi hende, 17 år gammel, ombytte sørgedragten med
myrte-kransen. Hun ægtede i året 1652 sin faders eftermand i
embedet, magister Ambrosius Hardenbeck. Skønt han selv var
födt i Bergen 1621, var han dog rimeligvis af tysk herkomst;
hans fader var idetminste organist ved den tyske kirke, selv
deponerede han i Rostock og det æredigt, han skrev foran i sin
kones digtsamlinger, er tysk. Imidlertid var han nu bleven
dansk, eller rettere sagt norsk præst, og sit embede forrettede
han med iver og nidkærhed; han selv var et mønster på en
præst, og hans hustru var et mønster på en præstekone. Det
tør antages, at hun i den förste tid af deres ægteskab har levet
roligt og stille hos sin månd i Bergen og samtidig med at hun
syslede med poesien, som en fortræffelig husmoder har sørget
for sit hus og for slægtens formerelse. Yi ved, at hun ved sin
månd blev moder til fem sönner og fire døttre.
Her har vi netop synspunktet, fra hvilket Dorothea
Engelbrekts digteriske virksomhed må betragtes. Der gives
mennesker, som i en mærkværdig grad besidde evne til at udbrede
ro og hvile over livet, lade det glide hen som en langsom fart
over en stille skovsø og dog få udrettet meget. Dette beror
på, at der hos sådanne mennesker tidligt danner sig en bestemt,
med tydelige omrids afstukken livsanskuelse, som har sin dybeste
rod i en fast, urokkelig tro og i en ren kristelig, vidt
omfattende kærlighed. Sådanne mennesker ere lykkelige, ti lykken
består netop deri, at hele ens anskuelse om livet og fordringer til
det står i harmoni med hvad selve dette byder. Man vil også se,
at de med lethed finde sig til rette i alle forhold, forstå at
afvinde alt en side, der har interesse, og derfor kunne have sans
for de mest forskellige ting. De drive det aldrig til noget stort
i nogen retning, dertil ere de for lidt ensidige, men de udfylde
på en respektabel måde deres plads i livet, de ere, så at sige,
det normales representanter, og kan de end ikke fordre beundring,
så kan de i ethvert tilfælde gøre gyldigt krav på agtelse.
Dorothea Engelbrekt var et udmærket eksempel på denne klasse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
