- Project Runeberg -  Tidskrift för hemmet, tillegnad den svenska Qvinnan/Nordens qvinnor / Elfte årgången. 1869 /
305

(1859-1885)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

305

har krav på at være. For fjærnere betragtere af den svenske
literatur overstråler Bellman så let dem, der står ham nærmest.
For nærværende tidskrifts danske læsere turde derfor en let
henkastet skizze som den efterfølgende være på sin plads, ikke for
at give udtömmende og fuldstændig underretning, men for at
vække lyst til ved læsningen af hendes værker at blive bekendt
med en kvinde, hvis elskværdighed til alle tider vil skaffe hende
venner; og hvad de svenske læsere angår, tör forf. måske stole
på, at det altid er en förnöjelse at træffe en kær person, selv om
man kun får et glimt at se af den velbekendte skikkelse.

Blandt Upsala universitets professorer i forrige århundrede
var Magnus Brynolphson Malmstedt, extraordinair professor og
adjunkt ved det filosofiske fakultet, en dygtig og begavet månd,
en utrættelig og samvittighedsfuld lærer, der i höj grad var
afholdt af sine elever. Men "lykken syntes at have glemt ham";
ti med al sin dygtighed og iver måtte han henleve sin tid i små
og trykkende kår. Alligevel lod han sig ikke kue; hans sind
var muntert og glad, det lettede ham og hans de tunge sorger,
og hvorvel der var fem born at forsörge, fandt han og hans
hustru, Marta Florin, dog hyppig udvej till at række fremmede
trængende en hjælpsom hånd. Den samme omhu, han lagde for
dagen i sit embede, viste han også ved sine börns opdragelse;
han bersörgede selv deres undervisning og synes ikke at have
fundet nogensomhelst kundskab overflødig. Hans datter, Anna
Maria, født den 18 juni 1754, der viste sig i besiddelse af rig
begavelse, fik således en næsten lærd opdragelse. Under faderens
vejledning studerede den unge pige med störste interesse Horats
og Ovid og udarbejdede oversættelser af deres værker, af hvilke
én senere blev trykt. Med sit kendskab til Latinen kunde hun
endog ved at rette elevernes latinske udarbejdelser hjælpe faderen
ved hans undertiden altfor byrdefulde hværv. De moderne sprog
blev naturligtvis ikke forsömte for oldtidens; hun opnåede
færdighed i Fransk og Tysk og har blandt sine senere arbejder leveret
en del oversættelser derfra. Under disse sysler og med en livlig
karakter, der var modtagelig for alt godt og skönt følte hun sig
stærkt hendragen til poesien og forsøgte tidlig at frembringe
originale arbejder; en betydelig færdighed i at bruge modersmålet
understøttede hende heri, og hun forfattede flere små digte, som
dog senere ikke tiltalte hende; kun ét af dem, "The-conseljen",
skrevet da hun var 17—18 år gammel, er bevaret.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:19:35 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tfh/1869/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free