Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
som en Præstegaard-Havestue skal være det, den store
Havestue, i hvilken vor Ungdom og de vordende Studenter fra
Sorö-Akademi, der efterhaanden blive rigtige Studenter og drage
til Kjöbenhavn, saa ofte have havt Julelystighed og Dans, den
gamle Havestue, til hvilken hver Jul bringer en Jule- og
Balvise oppe fra Frökenen paa Gaarden, der i de Unges Navn
takker vore gæstfri Præstefolk for alt Godt, det hele Aar
igjennem i den kjære, gamle Havestue. Ja, da er det Moro at leve,
naar vi synge vor Jule vise, og danse saa lysteligt i den gamle
Havestue.
Men i Dag maa vi nöies med at se os om. Vi tör ikke
dvæle. Vi have jo travlt med »vor Landsby», og gaa derfor
lige tvert igjennem Præstegaarden, ud af Hovedindgangen og
forbi Udhuse og Økonomibyggninger *) gjennem
Hoved-Indkjör-selen, der vender ud til Landeveien, ad hvilken man mod
Nord vandrer til Möllen og Skoven. Ogsaa vi vende os et
Øieblik mod Nord, og finde paa venstre Side af Veien et Par
anselige Bondegaarde, blandt hvilke Sognefogdens, hvis Eier vist
forlængst burde være Dannebrogsmand. Han har i detmindste
en statelig Figur at bære Sölvkorset. paa, saa tyk og saa bred,
at tre almindelige Bonde-Skikkelser godt kunde skæres ud af
den, og dertil har han saa fine og blöde Hænder som nogen
Junkers. Det kommer af, at Sognets Forretninger og hans
Værdighed som Sognefoged hindrer ham i at beskjæftige sig
med Bondearbeide, hvad der heller ikke behöves, da Gaarden
alligevel bliver drevet godt af hans talrige Husstand. »Naar
man vil besöge Sognefogdens, skal man först holde en ordenlig
Faste, thi ellers bliver man syg af alle de gode Ting, man
proppes med», sagde en ung norsk Maler, der for nogle Aar
siden paa en Studiereise i Danmark, opholdt sig nogle Dage
hos mig, og naturligvis med mig besögte mor Landsbys»
Notabiliteter. Og jeg maa, efter mine faa Erfaringer i saa
Henseende, give den norske Fætter Ret.
Men vi tör ikke udelukkende standse hos de velhavende
Folk, der altid i en Landsby blive til Notabiliteter. Vi maa
*) For svenske Læserinder er det maaske rigtigt at bemærke, at en sjællandsk
Præstegaard, akkurat ligesom en sjællandsk Bondegaard, bestaar af fire
Længer, hvoraf den ene Sidelænge sædvanlig udgjör Vaaningshuset. hvisa
Hovedfacade vender ud mod Haven. Ben ankommende Reisende kjörer i Regelen
ind i Gaarden, der bestaar af den Firkant som de fire Længer danne og
holder for en Dör eller Hovedindgang, der vender ud imod denne, og er
Havestudörens direkte Modsætning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
