- Project Runeberg -  Tidskrift för hemmet, tillegnad den svenska Qvinnan/Nordens qvinnor / Elfte årgången. 1869 /
329

(1859-1885)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

se Medaillens Reverse, og derför skraa vi, lige fra vor
Sognefogeds fede Bondegaard, over til Gadens yderste Hus. Det er
vort Fattighus. Der er ingen Overflod, men Gud være lovet,
der er cla heller ingen egenlig Mangel. De Fleste, som bo deri,
ere gamle og udlevede, og nogle af disse stræbe dog endnu selv
at erhverve sig lidt, dels ved at gaa med Hvedebrod, dels vecl
at gaa Ærinder og deslige. Men det Bedste ved vort Fattighus
er, at clet ikke er tæt beboet, og at vore Fattiges Antal er
mindre end de tilgrændsende Kommuners. De have nu netop
deres glade Dage, thi de have lige holdt Jul, og ere blevne
bespiste med extragod Mad fra Præstegaarden. Ja, Fattighuset
önsker vist, at det var Jul, i det mindste et Par Gange om Aaret.

Men vi maa tilbage til »vor Landsby)), hvis yderste Punkt
mod Nord vi nu have berört. Yed Siden af Fattighuset, ind
mod Byen, have vi nogle Haandværks- og Husmandsboliger.
Hver Bondegaard har, som bekjendt, sin eller sine Husmænd,
men disse have igjen deres egen lille Selvstændighed, og ere
ofte, navnlig paa vor Egn, ganske hyggeligt og godt stillede,
naturligvis i tarveligere Vilkaar. I Regelen er Bonden honet
mod sin Husmand, naar det blot ikke kommer til det kildne
Punkt med Mesalliancer. Saa er Hundrede og Et ude. Saa
kan Husmandssönnen ligesaalidt fri til Gaardmandsdatteren, som
Bybudet i Kjöbenhavn kan fri til Prindsesse Thyra. Det er
tragi-komisk at se, hvorledes de gammeldags aristokratiske
Daarskaber, der siden vor Grundlovs Indforelse spille en saa
underordnet, ja, næsten slet ingen Rolle hos os, have trukket sig
tilbage til Landkommunerne, hvor de florere i allerhöieste
Vel-gaaende.

Det var nu om vore Husmænd. Nu komme vi til vore
Haandværkere. Ja »vor Landsby» kan rigtignok kaldes
respektabel. Den har Skræder, Skomager og Bomuldsvæver, hvilken
sidste, foruden Bomuldstöiet og Dynevaaret, ogsaa har Udsalg
af al Slags Snore, Lidser, Baand, Silke, Strimler og Traad.
Den har Sadelmager, Snedker og Smed. Med Undtagelse af
den sidste, der existerer i Dublet, betegnes de andre altid uden
Navn, blot med den bestemte Artikel: Skræderen, Skomageren,
Bomuldsvæveren, o. s. v.

Ja, jeg maa atter gjentage det: »Vor Landsby» er i alle
Henseender höist respektabel, og kan löfte sit Hoved med de
bedste, hvad jeg nu end yderligere vil dokumentere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:19:35 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tfh/1869/0333.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free