Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
56. Det gamle Chatol.
Hvor tydeligt staaer Bedstefaders Huus ikke for min
Erindring med sine store klare Ruder og Slyngroserne opad Muren!
Hans eget Værelse var en munter Hjörnestue, fuld af Malerier.
Midt paa den ene Væg stod et underligt gammelt Chatol; det var
guult, og havde en skraa Klap indlagt med tre sorte Stjerner.
De store Skuffer nede vare forsynede med Ringe til at trække
ud og kunstige Noglehuller. Ovenpaa det stod altid en Väse
friske Blomster; et tilsioret Billede hang over det; det forestillede
Bedstemoder i hendes unge Dage, vidste vi, men havde aldrig
seet det.
"Jeg holder af det gamle Chatol", sagde min ældste Söster
en Dag, idet hun lod Haanden glide henad det, "jeg tænker det
har en Historie og kunde fortælle Noget, hvis det vilde."
"Vistnok har det en Historie, lille Johanne, Du har ikke
gjættet feil!" — Bedstefader havde hort hende fra Haven, og
stäk nu Hovedet ind af det aabne Vindue — "derfor skal det
ogsaa nedarves i Slægten og holdes i Ære; jeg önsker ikke, det
skal faae Plads i Skammekrog eller Pulterkammer, er det end
aldrig saa gammeldags og grimt. — Det glæder mig, at Du
holder af det, og jeg finder det rimeligt, at I gjerne ville kjende dets
Historie, der knytter sig underligt til min Historie og danner
ligesom Vendepunctet i mit Liv. —• See nu, Born, her er jeg!
tag-Plads hvor I kunne bedst, — det var ret. Nei, I skulle ikke
hente Bedstemoder, hun er nede i Haven med Eders Forældre og
de mindste Smaa, det er som det skal være."
Bedstefader slog Ild paa sin Pibe, satte sig magelig tilrette
og begyndte:
"I vide jo nok, Born, at min Fader, Oldefader, var Læge.
Det var en dygtig og ivrig gammel Herre, der elskede sin
Videnskab og sin Gjerning, og offrede denne alle sine Kræfter. Han
var en Månd af faa Ord, der fordrede at blive adlydt, og ogsaa
blev det, Han holdt af at lade haard, og der var stundom Spot
paa hans Læber, naar der var Medynk i hans Hjerte. Jeg troer
nok der var noget eget Æggende i hans Maade, som drev Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
