Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
387
til at anstrenge sig for at vinde hans Bifald, enten det nu var
ved at vise Taalmodighed eller paa anden Viis. — Moder var en
af disse gammeldags Huusfruer, der styrede sit Huus, saa det gik
som et Uhrværk, men hun havde ogsaa et Øie paa hver Finger
og Tanke for Alt. I de lange Vinteraftener snurrede Rokken i
Dagligstue, som i Pigekammer, og Skabene bugnede af Linned.
Hun var en höi, anseelig Kone, der hver Söndag gik i Kirke
i stiv Silkekjole med nedslagne Øine, Psalmebog i Haanden og
Pigerne bag efter sig. Ønskede man et Raad af Moder, fik man
et veloverveiet og godt, trængte man til hendes Hjælp, fornam
man ogsaa snart, at Hjertet sad paa rette Sted. Mellem disse
Forældre voxede jeg op. Moder forkjælede sin Eneste, Fader
sögte at hærde ham, saa maatte det Ene böde paa det Andet.
Da jeg havde faaet de to förste Examina, skulde jeg vælge min
Vei. Fader stemte for Læge eller Jurist, Moder for Læge eller
Præst. Selv vilde jeg ikke være Læge, og havde heller ingen
Lyst til noget andet Studium. Jeg var netop dengang bleven
forelsket — nei, nei, ikke i Eders Bedstemoder, vi ere endnu
ikke saa langt — i en lille mörk, sivgroet*) Mölledam, hvori
Andemaden svömmede og et forgroet ludende Piletræ speilede sig. Den
laae nogle faa Skridt fra vor- Sommerbolig, og jeg pleiede at
studere den i alle Belysninger, fra den förste til den sidste
Sol-straales Skjær, ja selv i Maaneskin. Möllehjulet klapprede, og
det hvide Skum bröd sig over Hjulet; jeg var aldeles fortryllet,
eller rettere fortroldet. Af en Ven, det* var Landskabsmaler,
havde jeg faaet en Smule Underviisning, og, efter hans Mening,
gjort gode Fremskridt. Jeg vilde nu ogsaa være Landskabsmaler,
det var mit Kald, og saa viste jeg mine Udkast til Fader, der
rystede misbilligende paa Hovedet, og til Moder, der foldede sine
Hænder i stum Beundring. "Naturligviis forstaaer hun sig bedst
derpaa", tænkte jeg, istedetfor jeg burde have tænkt: Kjærlighed
gjör blind. Undertiden sad en lille Vogterdreng ved Dammen og
fiskede Skaller*). "Jös Kors", sagde han en Dag, idet han vendte
sit godmodige, rödmossede Ansigt med de polidske Øine op imod
mig, "at Nogen kan have Lyst til at male den grimme Pyt." Jeg
dreiede mig harmfuld bort, men fik dog et stærkt Indtryk af
Barnets charakteristiske Ydre.
Saa toge vi da til Byen, men Mölledammen fulgte; jeg
ar-beidede paa den om Dagen og drömte om den mangen Nat.
*) Beväxt med säf.
**) Stenstimpa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
