Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
Datter, en Officiersenke, boede i Sölvgade. Det forekom mig, at
jeg endelig fik Traaden ihænde, men ak, Damen var flyttet.
Naa, Born, nu blive 1 nok utaalmodige? ja jeg blev sandelig
ogsaa utaalmodig. Endnu et sidste Forsög, saa vilde jeg gaae
hjem, Mörket faldt allerede paa.
Det opgivne Huus var höit og stort. Værten boede i Stuen;
han var Friseur, og et skrækkeligt Skabilkenhoved *) med Kröller,
tilstudset Skjæg og opadvendte Øine stod i Vinduet. Jeg besluttede
at forespörge der, för jeg gik op paa fjerde Sal, hvor Fru Steen
skulde böe. En lille forkroben Tjenestepige tog imod mig. "Vil
Herren vente et Øieblik, bad hun, og forsvandt, för jeg kunde faae
mit Spörgsmaal fremfort. I Sideværelset var der Lys, Dören
stod paa Klem, jeg hörte Saxen gaae, klip, klip, ellers var der
dödstille, klip klip, det blev ved i en Uendelighed.
"See saa", det var en grov, selvbehagelig Stemme, der talte,
"imorgen skal Qvitteringen for Qvartalet komme op."
Et Øieblik efter smuttede Noget gjennem Stuen, lige forbi
mig, men det skete saa hurtigt og saa lydlöst, at jeg ikke kunde
besinde mig paa, hvad det egentlig var jeg saae eller hörte. Jeg
reiste mig imidlertid og gik ind i det oplyste Værelse, Der stod
Friseuren, en lav, svær Månd med dybtliggende Øine, ivrig
beskjæftiget med at ordne en Mængde lige afklippede lange,
glind-sende, castaniebrune Kröller. Udyret — jeg kalder ham et Udyr,
Born, for mit Blod koger, naar jeg gjenkalder mig denne Scene
— veiede dem i Haanden og beregnede hvad de kunde indbringe.
Konen kom ind i det Samme; hun havde dog et menneskeligt
Hjerte, thi hun sagde: "Aa Petersen, hvor kunde Du nænne!"
derpaa tilföiede hun undrende, "at tænke sig alt det Haar paa
eet Hoved."
Paa min Forespörgsel fik jeg et tilfredsstillende Svar, Fru
Steen boede her i Huset, men hun var meget syg og havde været
det længe.
Det var rigtig gaaet tilbage for dem, sagde Konen, de havde
havt det saa godt og levet saa pænt. Frökenen gav Timer i
Claveerspil og tjente mange Penge, men nu, det sidste Aar, kunde
hun ikke forlade Moderen, og flere Udgifter og færre Indtægter
er en slem Ting. Hjertet kan saamænd blöde i En, saadan en
yndig Pige hun er. — En Taare stjal sig nedad Konens Kind,
Manden rystede skinhelligt paa Hovedet, Jeg kunde have qvalt
ham!
*) Perukstock.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
