Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
391
"De skulde da ikke tilfældigt vide Fru Steens Fornavn?"
"Jo vei", Friseuren nikkede opmuntrende til mig, det stod i
Leiecontracten, han vilde see efter: Johanne Margrethe Steen.
Johanne Margrethe! jeg flöi opad Trapperne, dog hvad kunde
det nytte, jeg var jo alligevel kommen for seent.
Dören blev aabnet af en meget ung, bleg Pige; hun holdt et
Lys i den ene Haand, et lille hvidt Törklæde var knyttet om
Hovedet, det kort afskaarne Haar laae glat om den klare, rene
Pande, de store mörke Øine saae spörgende paa mig. Hvor de
vare dybe disse Øine og sorgfulde og fromme! jeg glemte reent
Anledningen til mit Komme, indtil hendes sagte: "De er vist
gaaet feil", bragte mig til mig selv. Forklaringen tog ikke lang
Tid, den blev given paa Dörtrinet med dæmpet Stemme, af
Hensyn til den Syge.
Bedstemoderen havde gjerne villet sagt Noget paa sit
Yderste, men kunde ikke faae Ordene frem; det havde da vistnok
været Dette. Om jeg havde Pengene med mig?
"Nei", hun saae skuffet ud. O, de trængte vist haardt,
jeg-lovede öiebükkelig at bringe dem.
Det gik dog ikke saa let; Fader vilde have ordentlig
Be-skeed, sættes grundigt ind i Sagen.
"Lad mig selv gaae", sagde han endelig, idet han reiste sig
og stäk Convoluten ind paa Brystet, "en Læge kan maaskee være
til Gavn."
"Blot Du var kommen tidsnok til at forhindre Offret",
klagede Moder, "det arme Barn! fortæl mig lidt om hende, Emil,
hvorledes saae hun egentlig ud?"
"Aa, hvorledes skulde hun see ud, mat og medtagen
naturligviis." Underligt nok opirrede Moders Spörgsmaal mig, og jeg
gik ind paa mit Værelse, for at undgaae dem.
Lidt efter sad jeg med Blyant og Papiir ved min lille Lampe;
Haanden gik næsten uvilkaarligt, som ledet af en indre Magt.
Og Billedet voxede, det var hendes Ansigt, det var hendes Øine,
de saae paa mig, ja, Born, de saae paa mig, som hun havde seet.
Fordybet i mit Arbeide, mærkede jeg ikke Faders Indtrædelse,
haus Stemme vækkede mig.
"Naa, jeg var der da, og Alt havde sin Rigtighed. En söd
lille Pige, men skammelig overanstrengt; sin Livskraft har hun
givet hen, som sit Haar, dog det kan vei oprettes, hun har jo
Ungdommen. Jeg har nu skaffet dem en Vaagekone og givet
nogle Anviisninger. For den Syge er der ingen Redning, des-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
