Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forstod, at der dog var noget Andet, noget langt Vigtigere og
Höiere, at leve for; og Tanken vendte indad med ydmyg Bön
om at blive god. See saaledes er det givet en reen og from
Qvinde, uden alle Ord, at minde En om det ene Fornödne.
Og det gik som Fader havde spaaet, jeg lærte snart at blive
lille, ganske lillebitte, og jeg stäk mit Maal höit, saa höit, at
den hvidhaarede Olding endnu ikke har naaet det, skjöndt hans
hele Liv har været en ærlig Stræben derefter.
Det var en arbeidsom og lykkelig Tid, trods Længsel og
Uro. Fra Hjemmet fik jeg stadige og gode Efterretninger.
Johannes Reise til Island eller Skagen var opgivet; hun havde
endelig indseet, at hendes Velgjörere — saaledes kaldte hun dem
— virkelig trængte til hende.
Jeg fik mange Bestillinger, flere, end jeg kunde overkomme,
Pengene strömmede ind.
Johanne havde engang tait om, hvor skjönt det maatte
være at kunne gjöre godt, og dobbelt skjönt for Den, der selv
havde seet Nöden Ansigt til Ansigt, Hun skal gjöre godt, tænkte
jeg nu, hendes Haand skal skabe Velsignelse rundt omkring sig,
og saa lagde jeg en lille Sum hen til dette Brug af hver Indtægt.
Og i den Tour er det blevet, Born, endnu den Dag idag maa jeg
skatte til Bedstemoder.
Efter to Aars Forlob kom jeg hjem med Sjælen opfyldt af
Skjønhedsindtryk, Kofferten af Malerier, Skizzer og Udkast. —
Det var Foraarstid, Bögen var nylig sprungen ud, de grönne
Kyster vinkede velkommen. Mit Fædreland var deiligt, velsignet!
al den fremmede Herlighed kunde ikke veie op mod dets
hjemlige Ynde.
Der gik mange Tanker gjennem Sjælen dengang,
overvældende Tanker. Hvor underligt havde Vor Herre fört mig, hvor
naadigt havde Hans Haand holdt mig oppe!
Naa, det var en Lyksalighed at see dem igjen: Fader,
Moder og Hende! og hvor hun var deilig! det rige, brune Haar
lokkede sig igjen om det lille fine Hoved, paa Kinden blomstrede
den fagreste Rose, og Øiet, ja Øiet var dugget af Glædestaarer
for min Skyld.
Tre Maaneder efter flyttede et lykkeligt Brudepar ind i dette
Huus. Fadfer havde ladet det gamle Chatol, som jeg skyldte saa
meget, istandsætte og oppudse, det og Huset vare hans Brudegaver.
— Og nu kunne I vei nok tænke Eder, Born, hvad det er for et
Billede her hænger." Bedstefader drog vaersomt Slöret fra Portraitet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
