Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
395
see, Du stikker Dit Maal höit, at Du kan have Noget at voxe
efter."
Der var Mening i den Tale, og den bragte inig til Fornuft.
Jeg vilde dog nödig reise, saalænge Johanne var hos os, og vovede
at gjöre en Invending.
"Skal det være netop nu, Fader?"
Han saae mildt paa mig: "Jo fastere Du er knyttet til
Hjemmet, jo tryggere sender jeg Dig ud i Verden."
Det var Ait hvad han sagde, men nu vidste jeg, at vor
Forening havde hans Samtykke og Bifald.
Der blev hurtigt truffet Forberedelser til Reisen; Moder fik
travlt, og Johanne hjalp hende. Naar jeg saae hende sysle saa
qvindelig yndigt i Hjemmet, saa datterlig i sit Forhold til Fader
og Moder, kunde det næsten forekomme mig, som var hun
allerede min. I saadanne Øieblikke bragte hendes rolige Mine mig
dog snart til Besindelse; hun omgikkes mig med utvungen
Ligefremhed, og havde ikke fjerneste Ahnelse om, at hun var mit
Hjertes udkaarne Brud. Der var undertiden noget meget Piinligt
i Dette, og jeg mistvivlede stundom, om det vilde være mig
muligt at vinde hende.
En Aften traf jeg Moder i Taarer; Johanne stod hos og
tröstede.
"Det vil blive et stort Savn for Deres Moder, naar De reiser",
sagde hun blidt. Moder havde forladt Stuen.
"Gud skee Lov, at De er her", löd mit Svar.
Hun saae op: "Jeg reiser snart, Deres Forældres store
Godhed er allerede bleven misbrugt for længe."
"Höflige Ord", svarede jeg spögende, "der skulle dölge, at
De kjeder Dem. — Men jeg maa indrömme, det er höist naturligt,
at De kjeder Dem i dettte eensomme gamle Huus."
"O nei, jeg holder netop af dette Huus; Stilheden og hele
Livet her gjör mig godt. — Kunde jeg ikke snarere tale om
höflige Ord, som skulle dölge den Velgjerning, der vises mig." —
Endelig oprandt Afreisens Dag; Moder tog Afsked med mig
i Hjemmet; Fader og Johanne fulgte til Skibet.
"Gud velsigne Dem", sagde hun inderligt, og gjengjældte mit
Haandtryk.
Saa stod jeg da paa Dækket og vinkede hen t fl dem; hun
stöttede sig saa tillidsfuldt til Faders Arm og viftede igjen. Og
jeg saae paa ham, og mit Bryst svulmede af Ønsket om at bringe
det vidt, gaae frem, faae et Navn; og jeg saae paa hende, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
