Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
4, Nordiske Kvindeskikkelser,
3. Elise Fjilkenskjold.
Aar 1716 opholdt den russiske Keiser, Peter den Store, sig
flere Maaneder i Kjöbenhavn hos Kong Frederik den Fjerde.
Besöget hed sig at være et Venskabsbesög, men var, efter en
gammel Historieskrivers Udsagr., det mest levende Billede af
Fyrsters daglige Liv, »idet Lystigheder omgav dem i Folkets
Øine, imedens at Frygt, Misundelse, Hevn og Herskesyge nagede
deres Harm og trivedes i deres Uro». Keiseren gjorde mange
Lysttoure med sine Galeier, men benyttede Ledigheden til at
undersöge Kysterne og Grundene; uventet besögte han
Fæstningen Kronborg, men fandt den vel vogtet, og da Geværet,
som han rev fra en af Skildvagterne, viste sig at være
skarpladt, kastede han det fra sig i Vrede. Hans dristigste Forsög
paa at bemægtige sig Danmaik skete dog den 3:dje August, da
Christopher Dyssel, Broder til den vagthavende Lieutenant ved
Kjøbenhavns Østerport, der havde tilbragt Natten i Vagtstuen,
for at. see Solen staa op, bemærkede en stor Flok Ryttere, hvis
Vaaben glimrede i den opgaaende Sols förste Straaler.
Skyndsomt ilede han ind og vækkede sin Broder med denne
Efterretning. I en Fart blev de faa tilstedeværende Soldater
sammenkaldte, beordrede til at lade skarpt, hvoretter Lieutenanten lod
den anden Bro gaa ned, gik over den, lod den atter trække op
og anraabte nu, udenfor den anden Port, Rytterskarens Auförer
— en Tömmermand. Denne, som ingen Anden var end Keiseren
selv, forlangte hæftigt at blive indladt tilligemed sit Fölge.
Lieutnanten svarede, at Keiseren kunde komme ind i Staden,
men en saa stor Skare Krigere turde han ikke tilstede Adgang.
Keiseren kastede en velfyldt Pung over til ham og beraabte sig
paa sit og den danske Konges Venskab. Lieutnanten var dog
ubevægelig og endte med at erklære, at Keiseren kunde komme
ind ad Porten, nien hans Folk havde Ordre til at fyre paa
Enhver, der fulgte ham. Omsider gik den bandende og oprörte
Keiser ind paa Lieutenantens Forslag, og medens de danske
Soldaters Bössepiber vare rettede mod Broerne, red Keiseren over
dem, blev indladt gjennem den lille Dör paa den förste Port
og ilede derfra lige op paa Slottet til Kongen, for at klage over
den uforskammede Officer. Kongen lovede Keiseren, at den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
