Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
Al gammei fordom tilside! — Lad os være ærlige og tilstå,
at mangen kvinde overgår de fleste mænd netop i de naturlige
ævner, som er de nödvendigste for en — »filosof»! Når ikke
des-mindre de færreste af slige kvinder får lejlighed til at udvikle
disse ævner i samme mål som lige rigt udrustede mænd, så
bærer vår fordomsfulde opdragelse en stor del af skylden for,
at slige rige ævner henligger unyttede og derfor sløves. Har
menneskesamfundets tit så trange hushåldning råd til dette
umådelige kraftspild? Vilde ikke synd og nod, fattigdom og
åndelig død aftage, i samme forhåld som alle disse klare
kvindelige hjærner medvirkede til undertrykkelsen eller minskelsen af
hine onder? Og er det ukvindeligt: med de ævner, som Gud har
givet en, at virke til sine medmenneskers lykke? Nej, visselig
ikke!
Altså, om en kvinde føler kraft nok i sin tanke til at løfte
med på menneskehedens störste opgaver; om hun har mod tii
at give sig i kast med løsningen af de gåder, hvoraf fræmskridt
eller tilbagegang, åndeligt liv eller dod, er afhængig, — da lad
hende ikke af fordom eller menneskefrygt hålde sig tilbage
fra at yde sin skærv til det store værk, som kaldes »kultur» og
hvoraf — som det påvises i foreliggende bog — »filosofi» er en
side, og det en af de væsenligste!
Disse forelæsninger af Pontus Wikner, dosent i filosofi ved
Upsala lærde höjskole, er »populære», det vil (med forfatterens
egne ord) äige: »afsedda att förstås af hvarje bildad läsare».
Har de nu også nåt dette formål?
Den, som her drister sig til at svare, er ikke »filosof», men
«bildad läsare» håber han at töre kalde sig, om end dannelsen
kun nærmer sig sit formål hele livet igennem. Men netop på
grund af hin egenskabs fravær tror han sig særlig skikket til at
udtale, at enhvær dannet læser eller læserinde virkelig let vil
kunne følge forfatteren. Denne har været heldig i at undgå sin
videnskabs mange fræmmede konstord, som er en af de
væsenligste hindringer for ulærdes tilegnelse af dens udbytte. Hvad
videnskaben derved måske kan have tabt i skarphed, det har
den på den anden side vundet ved udbredelsen til en större
kreds. Og det er endda tvivlsomt, om videnskaben overhoved
har tabt det mindste; ti den menneskelige tankeævne må jo være
nogenlunde ens over hele værden. Når våre lærde derfor
sædvanlig lader sine tanker klæde sig i halv græsk eller romersk
dragt, så er det i grunden en utilgivelig magelighed, at de ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
