Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Der skummet vrider dig dödskrans hvit,
på kylig bädd at’ granit,
sof lugnt och lär oss vid böljesång
hur du lefde och stred en gång:
hur uppåt du pekat, -— hur framåt du höll,
en ädel kämpe — och föll.
Förf. af Strid.
8. Nytt på vår bokhylla.
Kultur och filosofi i deras förhållande till hvarandra. Fyra populära
föreläsningar, hällna i Stockholm 1868 af Pontus Wikner. — Sthm 1869 (P. A.
Norstedt & Simers förlag). — Pris: 1 rdr 50 ore.
Digteren Hauch siger i en af sine småafhandlinger
(»Betragtninger med hensyn til menneskets höjere opdragelse»): »Dannelsen
består ikke så meget i positive kunskaber, som i den höjst
mulige tilnærmelse til det sande, det skünne og det gode». Her
er tale om mennesket; men mennesket er ænten månd eller kvinde.
Om ethvært menneske, som menneske, gælder vist tilnærmelsen
til det gode uden hensyn til könnet. Det sande synes derimod
at have særligt hensyn til manden, og det skönne til kvinden.
Nogen nærmere påvisning tarves næppe, når man kun vil mindes
mandens skarpere særpræg i forstandens, og kvindens i følelsens
retning: forstanden griber jo sandheden, følelsen skönheden.
Alligevel måtte det kaldes en falsk eller ensidig dannelse, hvor
en af tonerne fattedes i treklangen: godhed, sandhed og skönhed.
Dannet vilde vi ikke kalde den månd, som vel havde — hvad
man kalder — et skarpt hoved, men som aldeles fattedes smag
eller sans for det skönne. Dannet vilde vi ej heller kalde den
kvinde, som næsten smæltede bort i konstnydelse eller
skön-liedstilbedelse, men som havde så svag og usikker en tankegang,
at hun næsten ikke kunde göre en selvstændig slutning fra årsag
til virkning.
Men — spörges nu — hvor skal en kvinde, hvis ævner
peger hen i forstandens retning, få næring for sin tanke, få æmne
at tumle med og at øve sin dömmekraft på? Ti for hende går
vejen til skönhedens rige — der, hvor kvinden er dronning —
måske netop gennem — »filosofien». Ja, hvorfor ikke?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
