Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi kan see Dig ufortröden
Kunstigt sysle med din Naal,
Höre dine skjönne Sange
I vort gode, gamle Maal.
Hvor du elskede din Måge
I hans Velmagt, i hans Nöd,
Hvor Du undredes ved Glöden,
Den Du fölte ved hans Död.
Fra dit Hjerte vælted Stenen,
Som saa længe tynged der:
«Fredlös Månd har fanget Hvile,
Sikker er min Herre kjær!»
Fatted Du hans svære Bröde? —
Det är Noget, Gud kun veed —
Eller blændedes dit Øie
Af din store Kjærlighed?
Lys din Skikkelse sig hæver
Fra dit Fængsels mörke Grund;
Mens Du sysler, mens Du beder,
Har Du ofte Smiil < m Mund.
Mindes Du de glade Dage,
Da din Faders Øiesteen
Ililsedes med skyldig Ære
Allevegne, hvor hun treen?
Skjön som Faa og reen i Sindet,
Kustet ud med sjeldent Viid,
Navnedes Du trindt i Landet
Som et Monster for din Tid.
Lykken skifter, ædle Fiue,
Aar for Aar, i Taarnet gjemt,
Ondt Du lider, dog din Harpe
Gjerne er til Lovsang stemt.
Lyset skinner bedst i Mörke,
Derfor kan Du Naaden see,
Og som Lysets Barn af Hjertet
Bede: Gud, din Villie skee.
Hedevig.
E. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
