Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
»Och vårt lilla krig
mellan mig och dig
på den gröna stig
är ett krig om kyssar,
och det är vår sed,
när vi sluta fred,
ge vi lilla hjertat med.»
Undertiden viser ban dog, at han har et tint blik for den
skælmske kærlighed; saledes i »Första Maj», da ungdommen leger »sista
paret ut» (enkeleg), eller »I esplanaderna» (smds. s. 218):
»Jag var så blyg och hon än mer, man kunilo tro minsann
vi voro blinda, och likväl vi sågo blott hvarann.»
Den bitre spot kommer aldrig over Topelius læber. En fin
lille snært, som i ovennævnte digt: »Hvem är din lefnads ljus?»,
har måske listet sig ind næsten uden hans vidende og vilje. Det
samme kan være tilfældet, nar han, skuffet i sit ynglingehäb om
at gæste det gamle, historiske, kraftige Stokholm endnu i våre
dage, frestes til att udbryde (sinds. s. 320):
»O Mälarstad, hur du skiftat öde!
ditt åskmoln tynar i vårregn af,
och dagens flyktiga löjen dansa
med sidensko öfver kämpens graf.»
For at finde et stæd, hvor Topelius mer selvmedvidende synes at
have lagt en snært ind i sit udtryk, må vi et öjeblik fra hans
»Sånger» gå over til hans »Läsning för Barn». I »tredje
samtalet» mellem skoledrengen Aksel og tjænestepigen Stina, hvor
denne af hin bliver overhørt i videnskaberne, findes et og andet
tilløb i den nævnte retning, der minder om Holbergs »Erasmus
Montanus»; og derpå har Topelius måske netop tænkt. Man vil
mindes, at bondedrængen Jakob, der forestiller den sunde forstand,
skal bære kappen efter sin sprænglærde broder Rasmus. Denne
mærker i sin tankespredthed ikke, at »det regner, så det hælder
ned»; »han blir våd indtil skjorten», medens den ulærde broder
»svæber sig smukt i kappen», hvorfor hans klæder halder sig
»gauske töre». Det er tildels samme tanke, i fri og selvstændig
form, som Topelius fræmstilier ved at lade Stina fortælle
historien om Calle Åkerberg, som »gick en gång ut, när det hällreg-i
nåde och bar paraplyen under armen».... »Det var för det att
han gick och funderade hvad regnet hette på latin». Uer af-j
brydes Stina af Aksel, som med vigtighed siger, hvad det latinske
ord heder. »Och», tilföjer han, »Jupiter kallades Pluvius, fön
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
