Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
göre denne påstand vil rummet dog ikke tillade. Knn i
forbigående skal opmærksomheden henledes på »Ornjagten» (III’ del,
s. 174—183), skildring af et strejftåg, på hvilket Peter I nær
var bleven tagen til fänge; på den mæsterlige skildring af slottet
Majniemis brand (III, 196—198); på den ulykkelige festtaler ved
kongens komme til Vasa 1752 (IV, 556 — 562); — muligvis står
dog månge stykker over disse på må og få udvalte*).
Man vilde dog kun halvvejs kænde Topelius, hvis man ikke
kændte ham som digter for börnene. Nogen egenlig jævnførelse
med den store barnedigter FI. C. Andersen lader sig vel ikke
foretage, nærmest fordi disse to skalde i sin måde at skrive på
er — hvad en »matematiker» vilde kalde — »uensartede
störrel-ser». Topelius råder ikke over Andersens spillende lune og over
hans tryllegave til at göre både dyr og livløse ting til tænkende
og talende væsener. Men på den auden side er Topelius måske
mer udelukkende for born, hvad Andersen tillige er for våksne.
Denne har skrevet mange æventyr, som ligger over börnenes
fatte-ævne; hins »Läsning för Barn» er næsten udelukkende, hvad
overskriften siger. Men desuden kan Topelius også være lunefuld
på sin måde; således, når han i sine prægtige »Valters äfventyr»
opregner, hvad den 6-årige Valter kan: »Han kan gå snedt på
stöflarna, rifva sönder byxorna, slita hål på armbågen, snyta sig
med fingrarna, slå sönder tallrikar, kasta bollen genom
fönsterrutan, rita gubbar på angelägna papper, draga snöret af
spinnrocken, trampa ned kryddgårdssängarna, äta sig sjuk af
stickel-bär och bli frisk af en risbastu» (L. f. B. s. 2). Topelius har
ualmindelig gåve til at sætte sig ind i den barnlige tankegang;
derom vidner bl. a. skildringen af Valters krænkede stolthed ved
*) Da »Fältskäras berättelser» sikkert tör vænte at opleve endnu flere oplag,
bör lejligheden ikke lades nnyttet til at påpege nogle mindre mistag med
hensyn til danske stædlige forhåld m. m. Forfin har således for store
tanker om Lille Bælt, når han (II, 97) tror, at »smalaste stället» er »knappt
en mils väg»; det er næmlig kun iOOO alen (det er dog ikke »från
Fredericia gentöfver til Middelfart», som ingenlunde ligger ligeoverfor hinanden).
I det fülgende (II, 97—110) bör Tassing rettes til Tåsinge, Wordingborg
til Vordingborg, Roskild til Roskilde, Ileilse til Hejls, senere (i III, 44)
Rognsted nederst på siden til Rungsted, som det midt på samme side skrives
meget rigtig, Tiberup (III, 55, 261 og 328) til Tibberup, og endelig (III,
275) navnet på søhelten Tordenskiöld til Tordenskjold, med mindre forf:n
vil halvvejs oversætte det på svensk, noget, som dog er usædvanligt med
personers egennavne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
