Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
at skulle »gå i flickkliider» (smds. s. 6), medens haas egne
klæder blev törrede. Dette er sora grebet ud af livet. Den, som
skriver dette, har således i et svensk hus været vidne til, at en
dræng vakte sine små søstres fortrydelse ved at påstå, at han
vilde heller »vara en apa eller en sköldpadda än en liten flicka»;
da jeg sporte en af småpigerue, ora hun ikke også heller vilde
være det end »en liten gosse», svarede hun derimod: »Xej, jag
tycker, det skulle vara bra roligt att vara en liten gosse». Det
er netop i slige iagttagelser, Topelius har sin styrke; og i
gen-frærastillingen er han ikke mindre heldig. Et andet efterdömme
er det stæd, hvor hau i »Skridskolöpareu» lader Frans med sine
dukker føre »stora strider raellan danskar och tyskar» (sinds,
s. 105).
Med sin »Läsning för Barn» vil Topelius imidlertid næppe
så meget underhalde, som ban vil vække lyst till kunskaber og
indvirke i sædelig retning. Dette lykkes også tit meget vel;
således, når han gennem legen at »slå trissa» (s. 13—14)
lokker till løsningen af en morsom regneopgave. Ligeledes véd
ban tit at skildre en eller anden rask og opofrende handling på
slig en måde, at deu uvilkårlig må opflamme til efterlignelse i
påkommende tilfælde; således i »Skridskolöparen» Matias, der
redder eu legefælle fra at drukne; i historien om den modige
lille Eli Rhein (s. 111), der stiller sig i vejen for jærnvejståget
og således frælser mange mennesker, som ellers vilde styrtet i
afgrunden; og — f’ræmfor alt — i det smukke minde, vår skald
har sat den gæve Avgust Maksimilian Mtjhrberg, »Gossen från
Brahestad» (s. 139—144), — ikke på et eller andet torv, men i
börnenes, i efterslægtens, varme hjærter, det skönneste stæd, hvor
nogen mindestøtte kan rejses. — Skjules kan det dog næppe, at
deu sædelige indflydelse på barnesindet mangen gang vilde være
större, om Topelius kunde bortskære den indstrøte »moral», som
tit breder sig vel meget, især i slutningen af et stykke. Sligt
må börnene selv kunne »læse imellem linierne», om det skal göre
noget virksomt og blivende indtryk, — og i »Läsning för Barn»
vilde de også i de fleste tilfælde kunne göre det, om den end
toges bort. Det er vel langt fra, at disse borneskrifter kan regnes
i slægt med de »guvernantsstycken eller sådana, i hvilka den
moraliserande tendensen öfverväldigar fabeln», imod hvilke
digteren selv ivrer i sit forord til første bog af »Läsning för Barn»;
men dog kunde han et og andet enkelt stæd trænge til at mindes
om disse sine egne ord. — På denne lille anke nær kan man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
