Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
indrømme, at Jorden ikke er rund, men flak som en Pandekage;
og det, saaledes at lade Uvidenheden sejre, er et saa dristigt Træk,
at det kun er en stor Digter som tør vove paa sligt, saa det vilde
sagtens skjære Professor Holberg selv i Hjertet, om han skulde
lade den, der paastod noget saadant, beholde det sidste Ord, men
som Digter er ban løftet af Aanden og højt ophøjet over
Professoren. Og det er ikke blot dristiszt, men det er dybt tænkt,
thi Erasmus Montanus’ Viden er ham ingen Hjertesag, som den
bliver for de rette Videnskabsmænd, den er hain kun en
For-fængelighedssag, og hans Forfængelighed ydmyges paa det
Dybeste, ikke derved at han bliver Martyr for Sandheden, men
derved at han maa vedkjende sig, hvad han godt veed er
Vankundighed. Derved skeer Sandheden sin Ret, thi Sandheden er, at
det i Hjertet er Montanus ligegyldigt, enten Jorden er rund eller
flad, og at de uvidende Bønder hænge ganske anderledes
trohjertig ved deres Vildfarelse end han ved sin Viden. Saa uhildet,
saa lidt doktrinær er Digteren Holberg, saa fri for Professorstøvet,
at han tør hævde den moralske Sandhed paa den videnskablige
Sandheds Bekostning, saa at Studenten, som i sit Overmod har
gjort de Andre til Steen og Haner, nødes nu til at gjøre sig selv
til det, der i hans Øjne er meget værre, til et Fæ.
Ja De veed, at da Montanus ikke kan komme til at
disputere paa Latin i sin Hjemstavn, fordi den eneste studerede Månd
der, Peer Degn, kun kan vaase, saa søger han sin Trøst i paa
Dansk at vende sin Disputerekunst mod sine stakkels Omgivelser.
Og paa dem gjør det Indtryk, da han gjør Nille til en Steen, og
da han forvandler Degnen til en llane. Men der er En, som
Holberg har stillet ved Siden af Montanus, der ikke lader sig
skræmme og er haus aandelige Overmand, og det er
Bondedrengen Jakob.»
Här anföres en af ordtvisterna mellan den höglärde
magistern och bond-drängen, slutande med den förres förklaring att
han icke är öfvad att disputera på danska, hvarpå bonddrängen
svarar med ett utrop öfver munsjör, som »er bleven saa lærd at
han ikke kan forklare sin mening paa sit Moersmaal».
Påståendet att Erasmus Montanus, ehuru han icke talar ett
tyskt ord, dock var ett barn af den tysk-latinska
universitetsbildningen förklarar förf:n, i det han visar att den skefva
bildning, som i Danmark »tilhyllet det menneskelige og folkelige», är af
tyskt ursprung. Tyskland, menar Hostrup, är Erasmus Montanus,
rätta fädernesland — der har man länge varit stark i konsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
