Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
styrer dem rigt og med Kjærlighed. Man kunde undre sig over,
at jeg taler om en Digters Kjærlighed til saadanne Skikkelser som
Studenstrup og Jeppe paa Bjerget, men den er der alligevel i rigt
Maal, og det er den, som gjør disse Figurer saa fornøjelige for
os. Holberg horte ikke til de Digtere, som har Syner, men til
dem, der see, ja see paa Virkeligheden, ikke som vi see paa den,
naar vi er midt i den, men som de see, hvem Aanden løfter, saa
at de kan fänge deres Samtid i et stort Billede. Og saaledes
var det med Digteren Holberg, han saae ikke blot sin Tid, men
ogsaa sit Folk saa godt, at Billedet ligner endnu. Naar
Professor Holberg sad ved sit Skrivebord og skrev sine historiske Værker,
saa var han en klartseende Månd, der dømte sundere end de fleste
omkring hatn, men naar Aanden løftede ham, Nordens Aand, saa
saae han ogsaa Professor Holberg over Hovedet og rammede ham
med, idet han traf de andre, ja rammede i sin Jean de France
Forfatteren Holberg, som blandede de mange fransk^ Ord i sit
danske Sprog, og i den honnette Ambition Professoren, som selv
søgte om at blive Baron.
Der kan naturligviis i dette ene Foredrag ikke være Talen
om at opregne alle Holbergs Digterværker; jeg forudsætter, at
mine Tilhørere, selv om de ikke alle kjende Peder Paars eller
Niels Klim, dog kjende nogle af Holbergs bedste Komedier. Og
her vil jeg blot minde Dem om en eneste af disse, den som
hedder Erasmus Montanus eller Rasmus Berg. Den handler jo, som
vi veed, om en Bondeson, der er bleven Student, ja en lærd
Student efter Tidens Lejlighed, og saa gjør Besøg i sin Fødeby, hvor
hans tydsk-latinske Universitetsdannelse støder sammen med den
jævne danske Bondeforstand. See her er det jo vidunderligt, at
Digteren, der var født i Norge, hvor han havde tilbragt hele sin
Barndom og sing første Ungdomsaar, og siden havde levet deels
paa Udenlandsrejser og deels som en lærd Professor i sin
Bogverden, saaledes kunde skildre ikke blot den høilærde, forskruede
Viisdom, der førte Ordet i hans nærmeste Kreds, men ogsaa Livet
og Tankegangen i vore Bøndergaarde, saa at Billedet ligner endnu;
og det er endnu vidunderligere, at denne lærde Månd, som senere
blev en stor Godsejer og Baron og saaledes i sin Person en Slags
Forening af Professor og de store Bønder, aabenbart tager Parti
for de smaa Bønder, saa at den golde Lærdom slaaes af Marken
af Bondeforstanden, og det Folkelige, selv i sin Fornedrelse, faaer
Ret mod det hovmodige Fremmede. De veed, at Stykket ender
med, at Erasmus Montanus for at slippe for at blive Soldat maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
