Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
31. Nordiske Kvindeskikkelser,
4. Karen Brahe.
Der vor engång en tid, da stolte, rige sagu og sange gik
fra mund til mund herbjemme i Norden. Riddertidens ånd og
de romantiske bedrifter, som den fremkaldte, fandt et udtryk i
en folkepoesi, der söger sin lige Europa rundt. Men som en
rig og herlig blomstringsperiode i et folks åndelige liv altid
aflöses af andre, da alt synes ligesom at sygne og dö bort,
således gik det også her. Reformationen bragte et helt nyt liv
og helt nye interesser, og den bragte tillige kulde og foragt mod
det gamle; den poesi, der havde sin dybeste rod i alt det, som
den nye lære trådte fjendtligt op iinod, kunde ikke længer trives,
den måtte i ethvert tilfælde krybe i skjul og vente på bedre
dage. Dö kunde den ikke; det store og herlige kan aldrig
til-intetgjöres, men det kan trænges tilbage og gleinmes for en tid.
Og det blev det. Ovenpå den stærke åndelige kamp, som
re-ligionsforbedringen fremkaldte, fulgte en slappelse, der til
slutning förte ind i smålig og lærd pedanteri og foragt for alt det
hjemlige og folkelige. Og ganske vist, mellem latinske folianter
og puddrede parykker passede gamle folkeviser kun dårligt;
når filologi og lærd kævleri om narrestreger sad i höjsædet, så
måtte den gamle hjemlige poesi gomme sig og fortrække bort
fra alt det væsen. Og det gjorde den; den sögte til bondens
simple stue og bad bange og forfulgt om ly under hans tag.
Men den fandt, hvad den sögte, og hos ham blev den modtagen
som en kærkommen gæst.
I de fine og dannede kredse derimod vilde man, som sagt,
slet ikke vide noget af den at sige; det blev anset for en stor
skam at kende noget til den. Derför hörte der mod til at söge
den op, hvor den var og toge den under sin beskyttelse, og der
hörte mere til end nu, nemlig skarpsyn og fölelse for det skönne
og ædle, stærk og inderlig kærlighed til det. Og dog var der
dem, som ejede alt dette; midt i denne smålighedens og
pedanteriets tidsolder fandtes der kvirider, til livis hjerter den gamle
sang kunde nå, kvin der, som kunde se alt det skönne og rige,
der lå i den, og som kunde begejstres af den og vilde skænke
den et tilHugtssted hos sig.
Blandt dem var Karen Brahe. Hun var ikke den eneste, ti ved
siden af liende stod andre, som Anna Basse, Anna Krabbe,
Dorothea Thott, Anna Munk, Sophie Sandberg o. fi., men hun var den,
hvis kærlighed til og omhu for de gamle sange vi skylde mest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
