Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305
Karen Brahe er födt noget efter midten af det syttende
århundrede. Hendes fader var Preben Brahe, ejer af Engelsholni
i Jylland, og hendes moder Susanne Gjö, en dotter af Falk
Gjö til Hvidkilde. Efter at hade nydt en oinhyggelig opdragelse
gav hun sig tidlig hen til literære sysler; allerede i sin ungdom
översatte hun forskellige skrifter på Dansk, deriblandt Luthers
kommentar til Galaterbrevet. Til hendes ungdom kende vi
imidlertid ikke ret meget, historien har været temmelig karrig
med at optegne data angående hendes eget liv; det er igemiem
af de min der, som hendes handlinger har sat hende, at vi skal
danne os et begreb om hende selv.
Længe havde det været hendes kæreste önske at stifte et
adeligt frökenkloster, og omsider nåede hun også at få dette
önske virkeliggjort; den 8:de november 1716 inviedes Karen
Brahes adelige frökenkloster i Odense, efteråt hun havde skænket
sin egen såkaldte "bispegård" til dette öjemeds opnåelse. Hun
blev selv priorinde i klosteret og hun virkede meget for det.
1 stille ro og omgiven af söstre, med hvem hun i tanker
og interesser steminede overens, havde hun nu rig lejlighed til
at bringe en længe næret plan til udförelse. Hvad hun fra sin
barndom og ungdom mindedes af gamle sange opteguede hun
nu, og hun sögte derhen, hvor fortidens bedrifter og sagn endnu
löd fra folkets mund med al den fordums fylde af skönhed og
poesi. Ilun lyttede til, og hun indoptog i sig, hvad hun hörte.
Og når hun så ätter sad indenfor klosterets mure, da tog hun
på ny de skatte frem, som hun havde samlet; hun så, at dette
var for stort og ædelt til at det skulde dö bort med en slægt,
der i indbilsk hovmod ikke skattede dets værd, og derför
be-sluttede hun at opbevare det for en kommende tid, der bedre
kunde sætte pris på det. Flittig og arbejdsoni sad hun ved
skrivebordet og optegnede med troskab og ærefrygt alt det,
hun havde hört, og således ere de uskatterlige samlinger
frem-komne, som vi endnu besidde fra hendes hånd. Uden dem vilde
uliyre meget af vore gamle folkeviser være gået tabt, uden dem
vilde vi måske aldrig have været i stånd til at förstå, hvad
der blev tilbage, og uden dem vilde muligvis aldrig en så
blom-strende digtningsperiode som de siste dages være bleven til; ti
nutidens poetiske literatur er i væsentlig grad bygget på de
gamle folkeviser. Derför skylde vi i denne retning Karen Brahe
uhyre meget.
Men vi har endnu et andet hædrende vidnesbyrd om hende,
og det er det navnlig på liåudskrifter så righoldige bibliotek,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
