Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
Medens historisk nat endnu hviler over mängt et foretagende,
som ligger så långt tilbage for vår tid, at alle granskningens
Itjælpe-midler for længe siden måtte kunde vieret framdragne, — så findos
til gengæld et eller andet afsnit i vår nyere historie, som er så
omhyggelig grnnsket fra alle sider, at det tager sig ud ligcsom et
lille stykke åldtid i nutiden. Dette synes så meget mer tilfæklet,
når tillige skalden har kastet sit skær af skünhed derover; det lyser
der for os lige som en nærliggende fjældtind, oplyst af solen, —
nær og fjærn på samme tid.
Finlands sidste kamp 1808—1809 danner sligt et afsnit i
historien; og det er derför med rette, at en finsk forfatter, Fr.
Cygnæus, har kaldt det "vår yngsta forntid". Ligesom Nordens
ældgamle "forntid" har sin edda, således har Finlands yngste sine
"Fänriks Ståls sägner". Det läder sig vel ikke göre at gjeiinemføre
en sammenligning iraællèm dette Runebergs mæsterværk og liint
serværdige folkedigt. Deri ligner de dog hiuandeu, at deres toner
har lokket nutiden til at lytte til förtiden og hos hin vakt slig en
deltagelse for denne, at vi med glæde modtager en hvær ny
oplys-ning om disse æmner.
Udgiveren af disse "Porträtter" har ydet sin skærv til dette
formål. Af de tre billeder syues især de to lieldig udførte; og i
de levnedsskildringer af J. A. Cronstedt, C. N. af Klercker og V.
v. Schwerin, som dette hæfte *) indehålder, er det öjensynligt, at
forfatteren gör sig umag for at være retfærdig. Han skjuler ikke
sine heltes svage sider; men retter kun et eller andet ubilligt
om-dömme, som tidligere har været fældet. Det er ikke lovtaler, men
sandsagn, man må vænte af disse "Porträtter till Fänrik Ståls sägner";
deres formål er ej det uopnålige: at göre digtet skönnere, men kun:
at göre det klarere for læseren. Denne vil da også se skönhederne
des skarpere.
Landtlifvet i England, skildradt af en förment fransk
landsflykting, hvars äkta brittiska skaplynne dock ofta förråder
sig, ger läsaren en åskådlig bild af det inre samfundslifvet i
England. Bland mycket, som man förut känner genom
sede-mälare sådana som Dickens, George Eliot m. fi., finner man här
mycket, som inan förr ej kännt eller ej sett i samband med
öfriga närbeslägtade förhållanden och derför ofta oriktigt bedömt.
Dit hör skildringen af den engelska aristokratien och den
vördnad hon åtnjuter på samma gång hon står i omedelbart
samband med massan af folket; dit hör ock teckningen af presternas
egendomliga ställning, föreningsväsendet,
sjelfuppfostringsanstal-terna m. m. Särskildt bör beskrifningen pä tjenarinneskolorna,
sättet att bilda en god kyrkosång, att anordna folkboksamlingar,
bilda vedbrands-, sjukvårds- och beklädnadsföreningar m. m.
intressera våra svenska fruntimmer.
*) l"agtet al eftergranskning har det ej været muligt her i Danmark at opspörge
om 1’ hæfte uosensinde er ndkommet, — os i aå fald: itärf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
