Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.383
Det varede ikke længe, för der under Signaturen E. C. viste
sig en Protest imod denne Protest. Sel v Kvinde vilde E. C. ogsaa
före K vindens og Kvindelighedens Sag; men denne Sag inaatte
be-liandles paa en anden Maade, belyses fra en anden Side.
Enian-cipationsideen var ikke ny. Mills Bog var ikke falden ned som
en Stjerne i Jordlivets Nat; thi Dæmringen var allerede for
længe siden intraadt; men han var en ny Forkja;inper, hvis
gliinrende Aandrighet sikkert vilde vinde den månge
Tilhæn-gere. Naar K vindens Kald blot bestaar i, at hun skal være
Mandens Medhjælp, at hun skal leve for hain, hvorfor har da
Gud tilladt, at ikke alle Kvinder blive gifte? spörger E. C. Men
Medens hun indrömmer, at Kvinden i fysisk Ilenseende er den
svagere, antager hun, at iugen tör paastaa, at liendes Aands
Elasticitet og Styrke er mindre end Mandens. Historien tåler
jo tydelig nok om de store Kvinder, der have styret Land og
Rige: Semiramis, Katarina af Medicis, den nordiske Margrete
o. s. v. og alle disse viste, at Naturen ikke har negtet Kvinden
Mandens Duelighed og Villiekraft. Men nu fa ar Kvinden ingen
Anledning til at udvikle sig til samme Maal som Manden, ingen
Anledning til at bevise, at hun kan være istånd til at bære
lige saa megen Visdom sora han, og desuden finder E. C., at
alle Livets Forhold ere ordnede saaledes, at de ere til Fordel
for Manden, til Ydniygelse for Kvinden, saa at enhver Kvinde
med Forstaand og Aand maa hannes derover. Vi ere svage,
siger hun, men hvorfor — hvem har gjort os svage? Det har
Opdragelseii, Livet, Underkuelsen. Lidt spottende omtaler hun
den "Forbitrelse", Protestens Forf. viser over Mills Ytring om,
hvad Kvindens Opdragelse gaar ud paa, og hun synes, at der
er megen Sandhed deri, at det vel ikke siges med ligefremme
Ord, men at dog denne Mening som en stille, skjult Tanke gaar
igjennem alt, hvad Kvinden lærer og beskjeftiger sig med. Hun
paastaar, at her hos os er Kvinden endnu ikke andet end
Mandens Tjenerinde, Oppasserske, Sygepleierske og Barnepige for
hans Born, og kommer tilsidst med en energisk Opfordring til
de faa, som föle, at de ikke ere skabte til at taale
Slavelæn-kens Vanære, til modig at bære den lyse Tanke om
Frigjörel-sen med sig ud i Livet, uden at bryde sig oin, at de ville blive
inüdte med Haan og Spot.
Der er ikke kommet noget Svar fra Protestens Forf. til
E. C.; men i liendes Sted fremtraadte en ny Kjæmper med en
Artikel: "Mod Emancipationen". Han — thi at det ikke her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
