Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.384
er en Kvinde, som tåler, ser man let — ho Id er ogsaa fast ved.
at det er en Grundbetragtning, som gaar igjennem hele den
hel-lige Skrift, at Kvinden ikke er stiltet lige med Manden, men
nnderordnet i Kjærlighed, og det er Guds Ord, han vil holde
sig til og ikke de aandrige Mænds — thi hint har aldrig vist
ham feil; men det har de aandrige Mænd ofte gjort. Han
sö-ger at vise, at E. C. ikke har fört Striden med den aandelige
Overlegsenhed, som hun ved sin ironiske Tone mod Protestens
Forf. synes at gjöre Fordring paa, og gjennemgaar i den Hensigt
adskillige Punkter, hvoraf vi her ville fremhæve et. Protestens
Forf. siger: Har da Gud varet saa aldeles udenfor Verldens og
Begiveuhedernes Gang, at Han slet ikke har været med at
be-stemme Kvindens Stilling i Menneskelivet og Samfundet? Ilar
han tilladt, at hun gjennem Aartusinder har indtaget en
Stilling, som er Hans egeu ahnægtige Villie stik imod?
Dertil svarer E. C., at naar man vilde argumentere paa den
Maade, saa maatte alle Fremskridt stride mod Guds Villie,
hvori-mod alt maatte være retfærdigt og overensstemmende med Ilans
Villie, naar det kun havde exesteret i langere Tid. Slaven maatte
da ikke söge Frihed fra Trældom og Underkuelse; thi havde Gud
villet, att han skulde have det bedre, havde Ilan ikke ladet
ham gjennem länge Tider indtage en Stilling, som var Hans
Villie stik imod. Man maatte ikke gjöre Opfindelser, hvorved
den hele Verdens Arbeide og Virken kunde gjöres lettere; thi
Gud kunde jo have lært Adam dette, da Han skabte ham o. s. v.
Men, siger Forf. af "Mod Emancipationen", denne
Konsekvens er ganske og aldeles uberettiget; thi Protesten tåler
ikke her om noget tilfaddigt, noget, som henhörer under det
al-mindelige Begreb af Forbedringer, der blot afhænge af Tid og
Omstændigheder, men om et Grundforliold i det nienneskelige,
saadant som det er fra Oprindelsen bestenit og ordnet af Gud.
At Forholdet mellem Månd og Kvinde, disse tvende Sider af
det nienneskelige, er et Grundforliold og ganske forskjelligt fra,
hvad man eliers kalder Livsforhold, antager han, at alle maa
være enige om; og at det, som saadant betragtet., skulde
gjennem hele Tidens Löb været taalt af Gud i den Form, det nu
liar liavt, naar denne var falsk, läder sig ikke indse, ja, det
läder sig neppe heller naturligen forklare, hvorledes den samme
Grundbetragtning skulde have holdt sig fra den allerförste Tid
hos alle Folk og til alle Tider, naar Forholdet ikke var
oprin-deligt. Fordringen, om at Månd og Kvinde skulde være fuld-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
