- Project Runeberg -  Tidskrift för hemmet, tillegnad den svenska Qvinnan/Nordens qvinnor / Trettonde årgången. 1871 /
44

(1859-1885)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

11

syn gripen i flygten och fästad på papperet i så gigantiska
bilder, att skalden sjelf synes häpna då han vaknar och märker,
att han i det luftiga ballongbrefvet inväft årtusendens saga.

Vi tro oss göra våra läsare ett nöje, genom att här
meddela några utdrag af det sällsamma brefvet.

Det är skrifvet från Dresden i December 1870.

Med en viss ruelse erinrar sig skalden "hvad med hånden
og med munden han på ’Lyran’ x) sidste Kvelden både loved
og besvor", nämligen att under sin förestående Nilfärd "med et
skrevet ord" gälda något af sin tacksamhetsskuld.

Tør jeg? Har jeg endnu ret?
Ak, Gud-nå’s, hvem spør om retten?
Nuomstunder skilles trætten
af et magtsprog ret og slet.
Altsä kort og godt: jeg v il;

Vær inig stumme flygtuing mild!

Derpå följer en satirisk skildring af förhållandena i den
tyska staden, der skalden tycker sig vara stängd inom ett
andeligt cerneringsbälte med "olhus-snack, politisering och haltande
tidningsvers" såsom sin enda själaspis.

Altsä er, for ej at lyve,
nøden det, som nu mig drev
til at sende Dem et brev, —
og jeg lar hallonen flyve.
Duer har jeg ingeu af;
duer er jo håbets fugle,
og i denne klamme grav
bygger hare ravn og ugle.
Men per ravn, per ugle, skikke
brev til damer, duger ikke.

Nu da — som De ved, ifjor,
dengang Mälar-himlen mulned,
frosten skar og løvet gulued,
ned til Deltas vang jeg foer.

Der var sol og sommerdage.
Lyset slog med blink tilbage,
som hos os en bræ fra fjorden,
Palmelunden, sykomoren,
skygged blägrøn over jorden;
Beduinen og hans måge,

’) "Lyran" är ett vackert sommarställe vid Mälaren, der Ibsen under sitt
vistande i Stockholm ofta var som gäst.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:20:08 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tfh/1871/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free