Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
diss>e Uhyrer af Mænd hjein og fortælle dem, at protestantiske
Praester have aabnet egne Bedesale, hvori de bevise, at alt livad
Kat.holikerne lære er lutter Bedrageri, at Petrus aldrig har
været i Rom og altsaa heller ikke kan have lidt Martyrdöden
der, at det er usandt at han ligger begraven i St. Peterskirken,
ja ait deres Helgener ikke formaa det mindste i Himlen samt at
main ikke skal kuæle for Madonna! Man tænke sig Virkningen
i de udyrkede Sjæle! De meest Robuste i Troen skjælde Manden
ud og det er det bedste, som hænder, men ak, med Huusfreden
er det förbi! "Lykkeligst er i vor Tid Den, som intet troer"
hörte jeg nylig en Rollier sige. Den Art Lykke önsker jeg Ingen.
Alle Fremmede, som leve i Rom, ende dog med at holde
af de uvidende Folk, Mænd og Kvinder. Vil man staa paa sin
Ret mod dem, være fornem og især nöieseende paa Orden og
Redelighed, har man Helvede med dem, da de ere uforstandige
og skrige og gebærde sig som Forrykte; behandler den Fremmede
dem deremod med en vis Godmodighed, er han höflig og viser
dem Tillid, gaa de i lidén for ham, ja genere hain med sin
Kjærlighed dersom han ikke paa en fiin Maade forstaaer at gjöre
dem begribeligt, at han af Grunde, som intet fornærineligt har
for dem, liiaa leve for sig selv. Saadanne Domestikker findes ikke
Måge til i Verden, daarlige til alt sit Arbede, men hengivne
og tro som Huiide naar man först har vundet dem for sig; man
leer af dem, man ærger sig over dem og er dog rört over dem.
De vide ikke hvad Standforskjæl er og vise sin Kjærlighed paa
den meest nærgaaende Maade. Hvad vilde min Læserinde sige,
om hun faudt Frugt og Kage sat paa sit Arbeidsbord og
op-dagede, at det var en Opmærksamhed af sin Opvartniiigspige?
Paa de store Höitidsdage, hvor de trakteres stort, ville de
absolut dele med alle dem, de holde af. Ingen Protester lijælpe.
Hvorledes skal man lære saadanne Folk Respekt? Man har
ikke engång Hjerte dertil.
Hvad den Fremmede strax seer af primitive Sæder i den
romerske Borgerstand, er dog intet inod hvad han efter et långt
Opliold lidt efter lidt kommer efter. Det meste er for ham saa
underligt, saa nyt, at han först ikke troer hvad hans Oine seer.
Naar andre Mennesker for Exempel gjöre Ægteskabskontrakt, er
der altid Tale om Enkens Stilling og om Börnenes, men i en
romersk Ægteskabskontrakt synes dette at være Biting, tlii de
nævnes ikke, hvorimod det fastsættes hvor månge Gange Könen
skal kjöre Tour om Aaret, hvormange Gange hun skal i Theatret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
