Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
i Stuen; dog hvilede der nu en Sky over det ellers saa glade
Ansigt,
"Jeg ser, at der heller ikke dennegang er noget Brev."
"Nei, det er der rigtignok ikke", svarede Helga med et
temmelig vellykket Forsög paa at se mere munter ud; "men
nu er jeg ogsaa ganske overbevist om, at Reidar enten er
kommen til at gjöre en pludselig Reise, eller at han venter paa
Ud-faldet af en Spekulation, der vil have en væsentlig Indflydelse
paa hans Planer for den nærrueste Fremtid. Inden vi vide et
Ord af det, vil han maaske selv komme for at hente os til sig."
Det lod ikke til, at Fru Dahl betragtede Sägen med det
samme forliaabningsfulde Blik som den unge Pige — hun rystede
sagte paa Ilovedet, men lidén at freinkomme med nogen
Mod-sigelse. Lidt efter sagde hun: "Og længes du efter at förlade
dette rolige lljem og begynde et andet mere bevæget Liv i nye
Forhold og under nye Omgivelser?"
"Længes derefter — o nei, nei, det gjör jeg slet ikke. Vort
Liv her er jo saa godt, saa stille og saa fredeligt, og vi have
saa månge, som vi elske, og som ogsaa ere os af Hjertet
hen-givne, at jeg aldrig kan önske at komme herfra; men du, kjære
Tante, du bliver dog aldrig rigtig lykkelig, för du har din Reidar
hos dig, og hvor du er, der er jo mit Hj em, og jeg ved, at
ogsaa det vil blive et Hjem, hvorover du vil udbrede Fred og
Glæde. Men", afbröd hun, idet hun hurtig sprang op fra den
lave Stol, hun havde siddet paa ved Pleiemoderens Side, "jeg
syntes, jeg hörte en Vogn kjöre ind paa Gaarden — hvem kan
det være, som besöger os iaften?"
Ogsaa Fru Dahl stod op; thi i dette Hus var det altid
Skik at gaa de fremmede imöde, og der var vel aldrig kommen
nogen Gjæst over dets Dörtærskel, som ikke havde fölt sig
glædet og oplivet ved den Velkomst, som her bödes hain. Da
de kom ud i Forstuen, saa de igjennem den aabne Dör, at en
Kariol holdt der ude, og at en Månd langsomt og med
Besvær-lighed steg ud af den. Et Udraab næsten mere af Skræk end
af Overraskelse undslap Helgas Læber. Kunde denne blege,
vaklende Skikkelse virkelig være ham, der altid havde seet ud
som en Typus paa Sundhed og Ungdomskraft?
Ja, det var ham, som nu tungt hvilede sit lloved paa
Moderens Skulder og hviskede: "Moder, jeg kommer for at dö
hos dig."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
