Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
Ätter vare et Par Aar svundne hen, og Reidar stod igjen
paa Höien under Hængebirkene og skuede ud over sin Födeegn.
Den laa der i sin hele sommerlige Skjönhed med sine friske
grönne Enge, sine rige, bölgende Agre. Solen var nær ved sin
Nedgång: men alligevel herskede der travl Yirksomhed överalt;
thi det var nu i Höaannen, og det gode Yeir maatte benyttes.
Mænd og Kvinder arbeidede rask dernede, ragede Höet
sammen, læssede det paa Vognene og kjörte det ind, — muntre
Raab og lystig Latter löd af og til op fra Dalen, og det var
ikke med kold Ligegyldighed, den unge Månd hörte herpaa,
tvertimod gled et mildt, deltagende Smil henover hans Læber.
Det var disse Mennesker, for hvem han herefter, hvis det var
Himlens Villie, vilde arbeide og virke, og han var kommen til
fuld Erkjendelse af, at dersom han ikke begyndte med at elske
dem, vilde alt hans Arbeide, al hans Yirken være forgjeves.
Vi have tidligere antydet, hvorledes et nyt Lys havde
be-gyndt at sprede sine Straaler i et alene af verdslige Onsker
og verdslig Stræben opfyldt Sind. Og Lyset slukkedes ikke
— det brændte klarere og klarere, fredet af kjærlige Hænder,
naadigen bevaret af den Herre, som tændte det, og som under
den unge Vandrers månge Forvildelser aldrig havde sluppet
ham. Reidar var saaledes, da han ätter havde gjenvundet sin
Sundhed, en forandret Månd, med nye Önsker, nye Planer, et
nyt Haab og et nyt Kald. Livet, og den Gjerning han skulde
udföre i det, var blevet ham noget helt andet end tidligere, og
kun deri var han endnu den gamle, at han tog fat derpaa med
sin fordums Energi, og med sin fordums utrættelige
Udliolden-hed kjæmpede mod de Hindringer, der stillede sig iveien for
ham, og disse Hindringer vare hverken faa eller lette at rydde
tilside.
Selv havde han vakt Fordomme imod sig, som det var
saare vanskeligt igjen at udrydde, og endog en saadan Post,
som den han tidligere lod liaant om, kunde han nu ikke opnaa.
Han mödtes med Mistro og Kulde, og saa sig nödsaget til at
söge Beskjeftigelse som Timelærer; men selv med at faa et
Par Timer besatte daglig, gik det i Begyndeisen meget smaat.
Skuffelse fulgte paa Skuffelse; men alligevel holdt han ud uden
at tabe Modet, indtil endelig en privat Skole tilböd ham et
Vikariat, som efter nogen Tids Forlöb blev til en fast og
lön-neude Ansættelse.
Tidskrift för Hemmet. 13;de årg. 4:de häft.
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
