Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
Her fölte han sig stedse draget nærmere til sine Elever og
iagt-tog med dyb Glæde, hvorledes de med voxende Tillid og
Fortro-lighed koni ham imöde, hvorledes den gjensidige Kjærlighed gjorde
Forholdet mellem dem varmere og inderligere. Yel fölte han
ogsaa det alvorlige Ansvar, derpaa hvilede ham for de ham
be-troede Sjæle; men det vakte ingen sygelig Ængstelighed hos
ham; thi det friske, glade Ungdomsliv, hvoraf han var omgivet,
indvirkede ogsaa velgjörende paa hain og gjorde hans Sind
let-tere og freidigere.
Saaledes vare altsaa de mellemliggende Aar henrundne, og
nu var det kun faa Timer siden, han var kommen tilbage til
Hjemmet. Men der havde endnu ikke været Anledning til
nogen fortrolig Samtale mellem hain og hans kjære; thi han havde
ved sin Ankomst truffet hos dem en ung, der i Egnen ansat
Embedsmand, som i den senere Tid stedse hyppigere havde
gjestet dem, og da denne endelig gjorde Mine til at tage bort,
havde han ved Afskeden givet Reidar en Kommission at udföre,
som havde sat hans Sind i en saa heftig Bevægelse, at ban for
at have nogen Tid til at fatte sig gik i Forveien ud til Höien,
hvorhen hans Moder og Helga havde lovet at folge ham.
Nu havde han bragt de urolige Röster i sit Indre til
Taus-hed og kunde med mandig Fasthed möde, hvad der maatte og
skulde vare afgjort, inden han igjen forlod dette Sted, og ban
stod der tilsyneladende rolig og optaget med at betragte den
livlige Scene nede i Dalen, da de to kjære Skikkelser nærmede
sig ham; men endnu inden de havde taget Pläds paa Bænken,
sagde Helga ivrig: "Reidar, du har ganske vist noget vigtigt at
meddele os; det har jeg tydelig fölt, lige fra det Oieblik du steg
af Vognen."
Moderen sagde intet; men ogsaa hun saa alvorlig
spör-gende paa ham, og han svarede uden Ophold: "Ja, jeg har
isand-hed en vigtig Meddelelse at gjöre eder. Jeg haaber, at det
Oieblik er kommet, da den Plan, hvorved vore Tanker i den
senere Tid saa tidt have dvælet, kan realiseres."
"Kunne vi da virkelig faa en Folkehöiskole her paa
Fagerlien?" raabte Helga henrykt.
Og Moderen foldede uvilkaarlig sine Hænder, idet hun sagde:
"O, Reidar, skulle vi leve sammen, arbeide sammen, og det i
vort kjære, gamle Hjem? Den Lykke har jeg ikke vovet at
haabe paa."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
