Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
Dagens synkende Konge, farvedes röde og violette og smykledes
med en gyldén Kant. Endnu faldt hist og Ler brede Lysstriber
henover Mark og Eng og over Söeus Bölger, hvis skinnende
Toppe hævede og sænkede sig, inedens de krusedes af en <agte
Aftenvind, der ogsaa satte Birkenes länge viftende Grene .
Be-vægelse og forhöiede det vexlande Spil af Lys og Skygge paa
deres lövrige Kröner. Og det grönne Græsteppe syntes dobbelt
friskt og saftigt, de menneskelige Boliger dobbelt venlige og
indbydende paa disse begunstigede Punkter, paa Grund a:’ den
Modsætning, soin de mörke Skyggepartier dannede til dem. En
Maaltrost begyndte at istemme sin vemodige Afskedssatg til
den synkende Sol, og neppe havde den i nogle Minutter ladet
sine blide Toner lyde, för en anden svarede den, derpaa en
tredie, og nu fortsatte de sniaa Sangere sin melodiske Samtale
uden at overdöves af nogen Larm fra Menneskenes travle
Vilken; thi Stenimerne nede fra Dalen vare forstummede, og
ogsaa vore Venner, der havde reist sig for at gaa ind, stod tause
og grebne, inedens Naturen med sin mægtige, i denne Stund
saa blide og yndige Röst talede til dem.
Da Ilelga endelig med et dybt, lettende Suk lösrev sit Blik
fra den rödinende Aftenhimniel, hvorpaa hun længe drömmende
havde stirret, og vendte sig om, stod Reidar lige bag hende.
Hun havde ikke bemærket, at Moderen havde forladt dem,
ikke det Blik af gjensidig Forstaaelse, som hun ved Bortgången
havde vexlet med sin Sön. Nu vare de to unge alene, og hun,
der eliers altid fölte sig saa tryg og glad i hans Nærhed, grebes
for förste Gang af en Fölelse af Uro, da hun blev det var.
Udtrykket i Reidars alvorlige Oine, der hvilede paa hende, var
heller ikke egnet til at gjöre hende mere rolig; dog gjorde hun
et temmelig vellykhet Forsög paa at skjule sin Förvirring og
sagde med et Smil: "Om to Maaneder altsaa reise vi til
Danmark ?"
"Give Gud, at det maa blive saa. Men—jeg har faaet et
Brev til dig, Helga,"
Hun saa forundret paa ham; dog neppe havde hun aabnet
Brevet og Iæst de förste Linier, för en brændende Rödme steg
op i liendes Kinder og efterhaanden udbredte sig endog over
liendes Pande og Hals. Brevet var imedlertid ikke meget långt
og var hurtig gjennemlöbet; men da hun langsomt foldede det
sammen igjen, var der foregaaet en märkelig Förändring i hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
