Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
des Træk, og den heftige Rödme havde veget Pladsen for en
piaafaldende Bleghed.
Hvor gjerne end Reidar havde villet iagttage Udtrykket i
hiendes Ansigt, medens hun læste, havde han dog vendt sig
bort, og nu da han ätter fæstede sit Blik paa hende, sögte han
forgjeves at læse i det bevægede Aasyn, hvilke Fölelser der
op-fyldte liendes Indre.
"’Behöver du lang Betænkningstid ?" spurgte han endelig
med en Stemme, som han forgjeves forsögte at give den
sæd-vanlige Fasthed.
"Nei", svarede hun langsomt, men tilföiede derpaa
hurti-gere, uden at hendes Blik dog vovede at möde hans: "Har du
maaske lovet at tale hans Sag?"
"Behöver han nogen Talsmand?"
"Du svarer med et Spörgsmaal", sagde hun med
Misfor-nöielse i Tonen.
"Han bad mig derom; men jeg svarede, at du neppe lod
dig indvirke paa ved en saadan Anledning, og at her maatte
dit Hjerte alene afsige Dommen."
"Deri har du fuldkommen Ret; men du har kjendt ham
længere end jeg, hvorledes er din Dom om ham?"
"Han er en brav og förståndig ung Månd og i en god Stil—
ling, hverken i hans Karakter eller Forhold findes noget, som
tåler imod ham. Imidlertid er mit Spörgsmaal endnu ikke
blevet besväret."
"I dine egne Ord ligger Svaret, da du sagde, at jeg ikke
lod mig indvirke paa — en Talsmand er altsaa ikke fornöden."
"O", raabte han nu heftig, idet den möisomt
tilkjæm-pede Fatning begyndte at vige, "pin mig da ikke længere, men
sig mig uden Omsvöb, vil han faa et ja eller et nei ?"
I höieste Grad overrasket hævede hun Oiet op til ham,
men sænkede det lige saa hurtig, og Farven kom og gik paa
hendes Kinder, da hun forvirret svarede: "Nei — naturligvis.
Kunde du tvivle derpaa?"
"Ja, gid jeg ikke havde kunnet det; thi disse Oieblikke
have været forfærdelige. Helga, er det först nu, at du lærer
at forstaa de Fölelser, som i flere Aar have boet i mit Bryst;
men som jeg erkjendte det for min Pligt at skjule, indtil du
kunde skjænke mig den Tillid, jeg ved mine tidligere
Forvil-delser maatte have forskjertset? O, jeg har elsket dig saa höit,
saa inderlig, fra den Stund jeg först ret lærte dig at kjende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
