Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
for at see og höre, ikke ganske agtet, men beherskende alle med
sin Aand og dette Noget, som Pariserne kalde charme.
Hvilken Parodi paa denne glimrende var hirn farvelüse
Tale, som tog sig brillant ud, da man Dagen efter læste den i
Avisen. Man aandede befriet, da man igjen kom ud under den
graa Himmel.
Ikke meget fornöieligere var igaar nok en akademisk Optagelse
Xavier Marmiers. Men lier koin man med mindre
Forventninger, thi Marmier er en Skribent af anden eller tredie Rang,
men en samvittighedsfuld Reflex af de mange Lande, han har
gennemreist og af de mange fremmede Forfattere, han har
oversat; hans Tale over M. de Pongerville, som selv var en Reflex
af Virgil, var en klassisk Sovedrik. Idetmindste saa man ved
disse Fester Prindserne. Hertigen af Aumale er förövrigt meget
ofte at see og han begynder at blive mere populær end
Republikanerne önske; den stille Greve af Paris holder sig tilbage og
hans Gemalinde, der seer mere resolut ud, har intet egentligt
vindende, men skal besidde denne Slægts solide Dyder. Det
maatte klinge behageligt i de fyrstelige Oren, at Marmier sagde
nogle smukke Ord om den vise Louis Philip og endnu mere at
Jules Janin kaldte denne Konges Regjering »Intelligentsens
guldalder»; sammenlignede han end ikke som andre have gjort,
denne Epoke med det sublime 17:de Aarhundrede og det
glimrende 18:de, gjorde han en smertelig Sammenlignelse med det
intellektuelle Frankrig, som Juli-Regjeringen havde skabt, og
det Keiserdümmet efterlader.
Fra Operaen er al Pomp og Oienslyst forsvunden; maaske
den vil komme igjen naar det nye Operahuus er færdigt,
hvorpaa ivrigt arbeides efter at man har havt stor Möie med at
fjerne det Efterladenskab af Smuds og Ruiner, som overalt
betegnede Communens afskyelige Regimente. Don Juan spilles i
denne Tid, men skjünt Mozart er i Mode i Frankrig, föle
Nordens Mennesker dog, at han er Sanscrit for Pariserne; Serenaden
applauderes rasende og man skriger »bis»; ligeledes Duetten med
Zerline, men de meest majestætiske Partier passere ubemærkede.
Mozart passede langt bedre for Franskmændene, da han som et
lidet Underbarn, karesseret af alle Europas Prindser, kom til
Versailles, hvor den lille Clavicinist dandsede paa Hofdamernes
Knæ. Som Voxen var denne Tonedigter, et sit Sekulums
Mirakel, slet ikke yndet i Frankrig, og först den hele Verdens
höi-röstede Beundring har givet ham Borgerret i et Land hvor
rien ne réussit comme le succés.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
